JEG ER FUCKING BEDRE END ANDRE

En pisse provokerende overskrift, jeps – det er lige, hvad jeg har valgt at benytte mig af i dette indlæg. Men tag det nu med et gran salt, og lad være med at se mig som ham den arrogante, jeg kan godt være sød! Som I nok også havde regnet ud, hvis I har fulgt lidt med herpå i lidt tid, så er overskriften tegn på uro mit ellers så rolige sind og derfor har jeg brug for at komme ud med en masse brok og høre jeres mening. Men hold det konstruktivt. Jeg er træt af ren mundlort, man ikke kan bruge til en skid – meget mere om det en anden dag.

Nu skal det handle om det at unde andre succes. Jeg vidste godt, at Danmark på mange måder er pisse indspiste og nogle dele af befolkningen nærmest får angstanfald, hvis de møder noget, der bare er en lille smule anderledes fra dem selv, men for fanden da, hvor bliver det dog bare heller ikke bedre. Tværtimod.
Det er ikke kun i blogland, at jeg møder dette problem, men i hele Danmark. Vi er blevet så pisse indspiste, at vores knogler nærmest hænger udenpå os, og kun ser os selv som værende det ideelle individ. Det jeg taler om er, at succes åbenbart er en ukendt faktor for størstedelen af befolkningen her i landet. Og i såfald det over alle forventinger skulle være noget som folk kendte til, så skal der straks kastes med sten. For tænkt nu, hvis der var nogle der troede, at de kunne noget, som andre ikke kunne. Tænk nu hvis man følte sig en lille smule bedre end andre. Føj for satan da, det må man åbenbart ikke uden man bliver mødt af Jantelovspolitiet. Hvorfor kan man ikke bare være glad på andre folks vegne? Er det ikke pænt trist, at Danmark er blevet sådan?

Nu kan jeg kun snakke på mine egne vegne om, at min succes med bloggen fandeme er noget jeg har kæmpet for. Det har sgu ikke været gratis, hverken i form af penge eller rent emotionelt. Det har været en kæmpe rutsjetur at nå dertil, hvor jeg er i dag. Men jeg må ikke være glad? Jeg må ikke vise, at jeg er stolt af mig selv? Og hvis jeg gør bliver jeg med det samme stoppet af Jantelovspolitiet og anset for værende højrøvet. Hvad fanden altså? Tror folk bare, at min succes er blevet tryllet op af hatten sammen med en kanin i det nærmeste cirkus? Nej, min succes er ikke en tryllekanin. Ikke at min succes skal bruges som magtmiddel, eller at jeg skal føle, jeg er noget specielt. I mine øjne ville det bare være på sin plads, hvis man kunne unde andre succes og man kunne vise sin stolthed uden at være jordet.
Jeg har med tiden fået et par – ikke-konstruktive – kommentarer smidt i hovedet, som indebærer, at jeg skal falde ned fra min lyserøde sky, fordi der er nogle samfundsnassere, som føler at jeg er bedre end dem. Og ja forhelvede. Jeg har kæmpet for det. Jeg har kæmpet min røv i fucking laser. Giv mig lov til at være stolt. Så nej. Jeg falder ikke ned fra min sky, fordi lille Dorte sidder og græder snot over, at hun ikke har rygrad nok til at kæmpe sin egen sag.

Er jeg helt blød i bolden, eller er dette et generelt problem i Danmark? Over and out..