It’s all love.. & everyone deserves it!

Nok om mine mærkværdige indlæg om mine dage med cupcakes-bagning, instagrambilleder, hverdagen efter ferien og så videre, nu til en ting, som jeg synes at jeg har brug for at fortælle folk. I kender højst sandsynligt min holdning til emnet, men jeg vil alligevel gerne ud med den. Kender I det?

Billedet ovenover er mit coverbillede på Facebook – måske I har set det, hvis I har været forbi min profil? Måske ikke? Med billedet mener jeg, at uanset om man er to mænd, to kvinder eller en mand & en kvinde, så fortjener man kærlighed. Seksualitet skal ikke være en grund til ikke at blive elsket. Omend man er til det ene eller andet køn, så har alle mennesker evnen til at elske og ikke mindst behovet for at føle sig elsket – og hvorfor skal nogen så ikke have lov til at føle denne kærlighed?

Betyder hudfarven noget?
Hvis du spørger mig, så nej! Absolut ikke. Ligesom at jeg ikke mener, at seksualitet er et grundlag for ikke at blive elsket, så skal hudfarven heller ikke være grundlag for at man ikke må opleve kærligheden. Jeg synes det er til grin og direkte klamt – og racistisk vel og mærke – at man ikke vil være sammen med en af anden kultur end sig selv. Hvorfor er det nogen, der ikke vil dette?

Betyder udseendet så ikke noget for mig?
Jo, selvfølgelig gør det dét. Jeg kan selvfølgelig ikke tænde på alle. Det kan ingen. Selvfølgelig har man nogle krav (nogen flere end andre). Jeg har det personligt lidt sådan at det gode gamle udtryk “Udseendet tænder, men det indre tæller” passer rigtig godt. Jeg falder for udseendet, men forelsker mig i det indre. Om det så er en kineser, araber, nordmand, dansker eller hvad fanden det er – så spiller det ingen rolle, så længe jeg tænder på ham.

Hvad mener I? Fortjener alle kærlighed? Og hvilke krav har I?