Mit nye store projekt: Future Planner!

Indrømmelse: Arto gav mig jobbet hos Bloggers Delight

photo-1438262267532-2db13fcceca2

Yes, du læste helt rigtigt, haha. Faktisk synes jeg selv, det er ret sejt! ;)

For at gøre en meget lang historie knap så lang, så fik jeg i tidernes morgen min stilling hos Bloggers Delight, fordi jeg tit har hjulpet de andre blogs i netværket med de mere tekniske aspekter af det at have en blog. Jeg sidder stadig med en masse tekniske ting, med nogle lange kode, snakker lidt i kodesprog (eller tåger – depends on hangover or not) og tænker generelt mere på HTML og billedstørrelser end noget andet. Foruden det sidder jeg med affiliate og har det overordnede ansvar for vores sociale medier. Men nok om det en anden dag.

I er jo nogen stykker, der har spurgt, hvordan dælen jeg fik fat i det der job hos Bloggers Delight – og jeg har vel egentlig aldrig helt fortalt, hvordan det gik til. Så jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt at fortælle den historie. Arto var grunden ;)

Kan I huske dengang, vi alle sad på Arto? Dengang der gik et sug igennem kroppen hvergang man fik en “kiggede”-besked og hvor man rev alle hårene af dig selv, fordi ens profil lignede lort. Eller de gange man har brugt alt for lang tid på et gæstebogsindlæg, fordi det skulle stå korrekt, bogstaver erstattes med tal og man skulle finde fancy koder for pæne tegn og uofficielle emojis? Jeg husker det snildt. Faktisk så godt, at jeg en periode gjorde det til en indtægt for mig at dykke ned i de her koder og sidde som en anden nørd og finde uofficielle kodninger til Arto og emojis.

Min profil var altid spot on på Arto, hvis du spurgte min omgangskreds, og jeg gik nærmest mere op i at mit virtuelle liv var pænt end mit rigtige liv (Okay – let’s face it. Sådan er det jo faktisk stadig lidt). Paradoksalt nok synes jeg det ligner én stor pærevending af alt for mange idéer, hvis jeg tager et kig på det nu (for ja – jeg har faktisk stadig mit login!). Nå men altså. Det jeg egentlig lidt prøver at få snøvlet ud her er, at jeg rent faktisk var så god til det der opsætning af Arto profiler, at jeg gjorde et lille erhverv ud af det. Jeg griner lidt indeni ved tanken nu. Ja, jeg tog penge for at opsætte profiler for folk. Jeg tog op til 1.000 kroner for at sætte en hel profil op – hold kæft, hvor var jeg gavmild, haha. Men okay, hvor sejt er det ikke lige alligevel, at en 15 årige (ish) sidder og opsætter sådan nogle ting? Og lige inden en eller anden derude bag skærmen får ondt i røven, så har jeg rent faktisk betalt SKAT af det. Jeg husker tydeligt jeg ringede til SKAT helt stolt og fortalte, at jeg tjente penge på det, og hvordan man skulle betale det, haha. Lille søde lovlydige borger!

Men alt den her kodning på Arto gjorde jo faktisk, at jeg fik en naturlig interesse for alt det her kode-univers, og derigennem hjalp de andre bloggere i Bloggers Delight inden jeg blev ansat med at opsætte lidt forskellige ting. Så Arto gav mig (måske lidt indirekte) jobbet hos Bloggers Delight. Så tak til jer, Arto! I har været en stor del af mine tidlige teenageår, og tilsyneladende også haft en betydning for mine tidlige voksenår.

Jeg synes, det er ret sjovt at tænkte tilbage på, at noget der dengang føltes sygt mærkelig og en smule meningsløst, men samtidig var en interesse for mig, skulle lande mig et fuldtidsjob, jeg elsker at stå op til hver dag (naturligvis ikke om mandagen efter en god weekend bevares. Det er klart!). Så med det sagt, vil jeg bare gerne fortælle, at uanset hvilke vanvittige projekter og mærkelige ting i jeres hverdag i går og laver, så kan det faktisk godt give pote en dag ;) Lol.

Har I nogle sjove historier at fortælle? Jeg elsker at høre lidt mere om jer!

1 kommentar

  • […] af Jeanet Amby, og jeg har sådan glædet mig til at få en ny header her på bloggen. Så søde Daniel hjalp mig med at lave en header – faktisk lavede han det hele, for jeg valgte bare tekst og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Mit nye store projekt: Future Planner!