I am thankful

Wow.. Jeg har virkelig noget på hjertet lige nu. Taknemmelighed.

Jeg har lige set Titanic igen. Har set den utallige gange, men hver gang er den lige god, og hver gang sidder jeg med en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Det er så smuk en historie, og alligevel sådan en barsk fortælling.
Efter at have set Titanic endnu engang er det virkelig gået op for mig, hvor taknemmelig man burde være. Hvor taknemmelig man burde være over at være her den dag i dag. Det er smukt. Meget smukt!
Jeg er i hvert fald taknemmelig. Jeg er taknemmelig for at jeg har lov til at være her på Jorden. Jeg har i mit liv været igennem en masse forfærdelige ting, nogle ting jeg gerne ville have været foruden. Jeg har været derude, hvor jeg har haft lyst til at sige fuck alt og alle, fuck mit liv. Jeg ville bare væk. Jeg blev. Og hvor er jeg taknemmelig og glad for at jeg ikek har taget den mulighed forgivet. Livet er en gave, en utrolig smuk gave – hvis ikke den smukkeste af alle. Det er skrøbeligt, livet er så fandens skrøbelig. Vi er selv skrøbelige – nogen gange skal der intet til at knække os. Men man skal være glad, stærk og ikke mindst taknemmelig for at være her. Taknemmelig for at have fået den smukkeste gave – livet.

Titanic har fået mig til at indse, at man bliver nødt til at nyde hvert et sekund af livet. Man skal sætte pris på det man har – før det forsvinder. For det kan let gå galt. Én lille ting kan ændre alt. Det samme skete for Titanic for 100 år siden. Ingen havde i sin vildeste fantasi forstillet sig, at det for mange af dem skulle blive de sidste dage i deres liv. Det var jo skibet, der ikke kunne synke. Men én ting gik galt – en lille ting, hvilket resulterede i 1500 menneskers død. Forfærdeligt!

Mange af jer tænker nok nu, at Titanic også har fået skruet lidt op for følelserne og sådan. Men det er lige gyldigt i mine øjne – det er hele essensen bag.
Livet er ikke noget man får foræret 2 gange. Det er en enkeltgangs oplevelse, som man ikke skal tage forgivet.

Sommetider har jeg selv lyst til bare at fucke det hele op, og bare synes at det kan være ligemeget. At livet er noget fucking lort. Og tit ramler alting bare på én gang over hovedet på mig. Jeg glemmer bare i de perioder at tænker positivt – jeg glemmer at være stærk. Livet giver os forhindringer ind imellem, og nogle gange så store forhindringer, som man ikke klarer. Derfor skal man være taknemmelig for at være i live, være taknemmelig for at have fået den smukekste gave af alle.

Lige nu sidder jeg faktisk og tænker på det ‘ordsprog’ som hedder at; Når livet giver dig 100 grunde til at være ked af det. Så giv livet 1000 grunde til at smile.
Vi har alle noget at smile over, uanset hvor sort det ser ud. Vi skal være taknemmelige. DU skal være taknemmelig for at du kan sidde og læse dette lige nu – så mange mennesker har aldrig fået chancen fordi de har taget livet forgivet. JEG er selv mere end taknemmelig for at jeg kan sidde og skrive dette. Livet er den smukkeste gave jeg nogensinde har fået!

//Daniel Ishøj