Hvorfor blogger du?

Forleden fik jeg spørgsmålet “Hvorfor blogger du?” sendt af sted i min retning. Ikke i en negativ vending, men mere en undrende vending. Vedkommende er forholdvis ny læser her på bloggen, så det giver jo rigtig god mening at spørge om. Og ligeledes er det godt, sundt og nok også klogt for mig at stoppe op af og til og spørge mig selv, hvorfor egentlig?

Det er dog helt klart for mig; jeg blogger, fordi jeg synes det er hyggeligt, det er afslappende og jeg elsker mediet. Sådan helt kort fortalt. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at blogge. Den største ulempe ved hele det her online-skriveri, er i min optik, at jeg hurtigt bliver dømt på de ord, jeg skriver, og ordene opbygger min karakter. Ikke at bordet ikke fanger, når jeg siger noget, men at I har ikke andet at dømme mig på end ordene herinde, så folk har tit en – lidt skæv – holdning til én, selvom vi jo faktisk ikke kender hinanden. Men ligeledes dømmer jeg jo også jer ud fra jeres kommentarer, så det går begge veje.

Læs også: “Indrømmelse: Arto gav mig jobbet hos Bloggers Delight“

Fordelene er dog klart størst, ingen tvivl om det. Bloggen har givet mig ufattelig mange muligheder, jeg elsker at fordybe mig i mit eget lille onlineunivers, og så slapper jeg fuldstændig af, når jeg blogger. Det er ikke en sur pligt for mig, men en fornøjelse. Nu er alting jo ikke en dans på røde roser, og jeg har også perioder, hvor det hænger mig ud af halsen, eller det faktisk kan stresse mig lidt, hvis jeg har mange deadlines i forbindelse med kampagner, men sådan går det jo op og ned. Alt i alt er det blot vigtigt, at jeg har det sjovt med det.

Og så tilbage til spørgsmålet, om hvorfor jeg egentlig blogger. Som sagt så elsker jeg mediet. Jeg elsker, at vi kan have vores eget community og følelsen af fællesskab her på domænet i det store cyberspace uden vi egentlig ved så forfærdelig meget om hinanden – og jeg nærmest ingenting ved om jer. Jeg elsker, at dette ikke er en en-vejs-kommunikation, og jeg bare prædiker om alt muligt uden nogen form for respons, men at vi faktisk kan rose, kritisere, debattere og hjælpe hinanden. Dét synes jeg er mega fedt!

Derudover så føler jeg også, at jeg har noget på hjerte. Jeg har taget en del personlige – og for nogle; ret tunge – emner op her på bloggen til inspiration for alle jer, og fordi jeg rigtig godt kan lide at få tingene skrevet ned. Det kan faktisk godt fungerer lidt som en slags healing for mig. Jeg har blandt andet fortalt jer helt fra hjertet, hvordan det var at springe ud som homoseksuel, samt vist jer den SMS, jeg sendte min mor. Jeg har fortalt om forholdet – eller nærmere det ikke-eksisterende forhold – jeg har til min biologiske far, og hvordan det rent faktisk næsten tog livet af mig. Jeg har berørt emner som nøgne barnenumser, der var til relativ stor debat og en masse andet.

Så derfor blogger jeg! :) Det kunne være ret sjovt at så høre jer, hvorfor I læser med hos mig?