Hvor går grænsen? Jeg udstiller jo mig selv!

Nu har jeg fået spørgsmålet flere gange: Daniel, hvor går din grænse for, hvad du deler på din blog?

Det er et godt spørgsmål. Jeg har stadig – efter 3,5 år – svært ved at finde grænsen mellem personligt og privat. Én ting jeg dog helt sikkert ved og aldrig går på kompromis med er min familie. Jeg udleverer aldrig billeder eller fortællinger af dem uden deres tilladelse. Det samme gælder mine venner. De har ikke valgt på forhånd at være en del af mit selviscenesættende show her på bloggen, så derfor skal de heller ikke tvinges bare fordi, jeg er lidt opmærksomhedsliderlig (mærk lige min selvironi, ikke?) ;)

Jeg får også tit at vide – specielt af fyre – at jeg udstiller mig selv herinde, at jeg er til offentligt skue og bare deler ud af hele mit liv. Ja.. og nej. Det er jo klart, at jeg er til offentligt skue i og med alle mine indlæg, billeder og så videre ligger på det store, åbne og farlige internet, men det er ikke hele mit liv – overhovedet! – der kommer ud her. Faktisk vil jeg gerne citere Barbara Moleko som netop har udtalt i Aftenshowet, at når noget kommet fra hjertet af, så udstiller man ikke så selv. Jeg synes faktisk, det er ret godt sagt. Jeg åbner ikke min krop og leger tag selv bord af mine følelser, tanker og holdninger blot fordi jeg åbner lidt op og fortæller nogle personlige ting. Det hele kommer fra hjertet af.

Det kom sgu egentlig nok lidt skørt ud alt det her, når jeg læser det igennem, men pointen var egentlig blot, at jeg stadig har svært ved at finde grænsen mellem personligt og privat, men samtidig også, at jeg aldrig gør noget herinde, jeg ikke kan stå inde for :)