Hvad vil jeg egentlig opnå?

Jeg har fået ovenstående spørgsmål et par gange igennem bloggens eksistens. Jeg har fået spørgsmålet på en spørgende, udfordrende måde, og så er jeg blevet spurgt om, hvad fanden det er jeg egentlig ønsker at opnå med min lorteblog. Der er mange måder at udtrykke det på, og uanset tankerne bag personerne, der har spurgt, vil jeg gerne tage denne lille udfordring op og fortælle jer om, hvad det er jeg egentlig vil opnå med min blog.

Som skidt ud fra en spædekalv eller spædt ud fra en skidekalv (kan aldrig huske udtrykket, altså!), ville folk nok svare, at jeg laver det, fordi jeg har en passion for at blogge og kommunikere med andre. Og det er jo også rigtig nok. Det er vel det fundamentale grundlag for bloggens eksistens. Men tænker man lidt nærmere over det, ville det så ikke være ret åndssvagt at bruge cirka 3-4 timer om dagen – ja, om dagen! – på at skrive til folk, man ikke kender om alt muligt fra ens hverdag, hvis man bare var ude på at kommunikere med andre, fordi jeg synes, det er hyggeligt. Så kunne jeg vel lige så godt tage et smut forbi det nærmeste forsamlingshus eller skole og holde et foredrag eller bruge min tid på noget andet?

Udover at være mega inspireret og opslugt af alt det her omkring blogging, reklame, markedsføring og alt i den dur, så er der en meget dybere mening med min blog. Og egentlig tror jeg faktisk godt, I selv ved, hvad det er jeg vil med alt det her. For i mellem mine hverdags-updates, smoothieopskrifter og irriterende indlæg om nye ting, jeg har fået sponsoreret fra den eller den anden, så kommer jeg også med mine brokkeindlæg, som for det meste altid har en rød tråd. Læg mærke til, at jeg sagde for det meste og ikke altid. Ligestilling, accept og respekt er nøgleordene.

Det ville være forkert at sige, at jeg kun sidder her på mit værelse og skriver stolpe og stolpe ned hver dag på grund af ovenstående ting; ligestilling, accept og respekt. Selvfølgelig sidder jeg her ikke kun på grund af de ting. Jeg elsker det jo. Jeg elsker at snakke med jer, skrive med jer (eller hvad vi nu skal kalde det), inspirere jer, underholde jer, irritere jer noget så grænseløst, og jeg elsker at elske min blog. Og det ville jo også blive dødsygt, sådan helt foredrags-kedeligt-agtigt, at høre på min pladren om ligestilling, homoseksualitet, uligheder og så videre dag ud og dag ind – og det er da selvfølgelig også derfor, at bloggen er krydret med hverdagsfinurligheder, mine korte perioder, hvor jeg bliver helsefreak, og hvad jeg nu ellers finder på. Det skal jo også være sjovt og hyggeligt at læse for jer – men også spændende for mig at skrive og give mig den der “mere-lyst”.

Med få ord ønsker jeg at opnå en eller anden form for anerkendelse, hvor pisseirriterende og egoistisk, det så end lyder, for at være ham, der forsøgte at gøre en forskel. For det er noget af, det jeg virkelig brænder for. Jeg ønsker noget så inderligt, at jeg kan være med til at ændre en masse i forhold til uligheder i seksualiteten, vores rettigheder og værdighed. Jeg vil være ham, der var med til at gøre sådan, at man ikke vender øjne af en homoseksuel, når han/hun kommer gående på grund af hans/hendes seksualitet. Jeg vil være med til at stoppe hate crimes, give homoseksuelle samme rettigheder som heteroseksuelle. Jeg vil ikke bare være en eller anden ordinary guy, som har en trang til at kæfte op om dit og dat uden grund. For der er jo faktisk en mening med det hele.

Hvad husker du mig for?