Jeg har fundet mig en uddannelse!

Hvad går mit projekt ‘Future Planner’ ud på?

Skærmbillede 2016-02-12 kl. 23.07.57

Jeg er simpelthen så meget oppe og køre over det her projekt, jeg har sat gang i, at det halve kunne være nok! Synes selv, jeg har opfundet den dybe tallerken, haha!

Som jeg jo har teaset et par gange for, så har jeg startet projektet Future Planner. Mange har spurgt, hvad det går ud på, for jeg har været lidt hemmelighedsfuld og ikke sagt det til særlig mange, så det er vist tid til at fortælle lidt mere om det, og hvad det egentlig går ud på. Jeg beskriver projektet med sloganet “Make planning easier” og fortæller, at mit projekt helt kort sagt er planlægning i plakatformat. Og hvad menes der så med det?

Hvor kommer navnet fra?
Navnet Future Planner fandt jeg på ret hurtigt. Jeg ville have noget, man kunne huske og som beskrev produkterne. Jeg synes selv, jeg har været lidt innovativ, og deraf Future, da alle andre selvfølgelig først kommer med det i fremtiden, når jeg har lanceret mit ;) Haha. Og Planner, fordi hele omdrejningspunkter er planlægning.

Hvorfor starte Future Planner?
Jeg har valgt at starte Future Planner for at gøre hverdagen lettere, mere overskuelig og stadig gøre det på en stilren måde. Vi har alle haft en grim Family Planner hængende fra Bog & Idé i køkkenet med navne og sådan på, eller en helt absurd grim gratis kalender fra den nærmeste ejendomsmægler. De er smarte – men de er sindssyg grimme, hvis du spørger mig.
Jeg har altid været ret kreativ, gået op i design og interesseret mig for grafik, så det var en oplagt mulighed for mig at kombinere dette med min mangel på pæne kalendre.

Er Future Planner kun kalendre?
Nej. Future Planner er ikke kun en kalender. Faktisk vil jeg slet ikke tro, at min kalender bliver min bestseller. Jeg har også madplaner og arbejdsplaner i stilrene design og med samme unikke koncept (læs nedenfor), som kalenderen. Jeg tror rigtig meget på min madplan bliver et hit. Jeg er allerede helt tosset med min egen.

Hvad er unikt ved Future Planner?
Når man køber en plakat ved Future Planner, så får man en ramme med i købet. Det skal være nemt, og jeg ved ikke selv noget mere irriterende end at få tilsendt en plakat og derefter skal ud og finde en ramme, som passer, er pæn og i god kvalitet men samtidig er til at betale. Derfor har jeg teamet op med Just Spotted og Moodings, som har de lækreste rammer. Når man køber en plakat, får man altså en fin kvalitetsramme med i købet. Derudover får man også en tus med i købet! Denne tus kan man bruge til at skrive direkte på glasset af rammen. Og dét er det helt unikke ved Future Planner foruden servicen og designet. Når måneden starter, skriver man altså måneden øverst direkte på glasset og sine aftaler. Når måneden er slut, hvisker man det bare ud og skriver på ny. Smart, ikke? :) Alle mine plakater er desuden trykt i 235 g. satin papir, som er en helt vildt lækker kvalitet inden for print.

Hvad kommer produkterne til at koste?
Mine plakater (inklusive ramme og tus) kommer til at lægge i prislejet 399 DKK til 549 DKK. Så det er noget alle kan betale og samtidig få høj kvalitet.

Hvornår åbner Future Planner?
Future Planner lanceres meget snart! Jeg har ikke fastsat en bestemt dato endnu, men I hører selvfølgelig mere, når jeg går i gang. Der vil både komme konkurrencer og gode åbningstilbud.

Jeg glæder mig til at dele mit lille eventyr med jer, og håber I vil støtte op omkring det! :)

6 kommentarer

  • Karina

    Er det ikke lidt underligt at lave madplaner uden nogen professionel erfaring og uddannelse. De fleste, som sælger madplaner, er jo personlige trænere etc. Er du ikke også selv overvægtig? No offence :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Karina. Jeg tror du har misforstået konceptet pretty much ;) Jeg er hverken personlig træner eller diatist. Det nærmeste jeg kommer herpå er, at jeg har tabt mig 20 kg på egen hånd. Det er derfor ikke madplaner, som tæller kcal. med videre, men en plakat til at planlægge sin mad. Hvad folk spiser, gider jeg slet ikke blande mig i, eller gide at finde ekspertise i. Det må folk selv klare; jeg leverer bare skabelonen til at skrive sin madplan derpå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Det lyder mega fedt Daniel! Jeg er allerede fan! Jeg bruger selv post it til min madplan, men kønt ser det jo ikke ud når de små firkantet farvede stykker papir lægger rundt omkring i lejligheden! jeg glæder mig til at projektet bliver lanceret :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg lider af kronisk ammehjerne, så herhjemme er vi ret afhængige af vores kalender. Jeg har også en ‘lommekalender’, for det der med at bruge telefonens kalender, duer ikke for mig – jeg skal kunne se hele ugen (og helst måneden) for at kunne overskue det.
    Jeg er fuldstændig pjattet med din idé, Daniel! Virkelig!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg har fundet mig en uddannelse!