Som I jo nok ved, så filosoferer jeg tit over en helvedes masse ting. Hvorfor dit og hvorfor dat? Hvorfor er nogen heteroseksuelle, mens andre er homoseksuelle? Hvorfor er der kvinder og mænd? Hvorfor må vi ikke det, og hvorfor skal vi gøre det? .. Og hvad er meningen i det hele taget med livet?

Er mening bare, at vi bliver plantet på jorden for at finde vores såkaldte eneste ene, lave lagengymnastik, føde en helvedes masse unger og bagefter efterlade lorten til vores efterkommere? Det var selvfølgelig sagt lidt sarkastisk, hvilket jeg håber I kunne fornemme ;) Jeg tror nemlig ikke kun, at meningen med livet er at vi bare skal lave lagengymnastik, føde unger og skride igen. Det er så meget mere end det.

Hvis vi bare var blevet skabt til at skulle føre vores gener videre i de næste mange år, hvorfor er vi så blevet plantet i den verden, som vi er? Med alle de fantastiske muligheder, stemninger, indtryk og alle de værdier, vi er blevet udstyret med?

Personligt tror jeg, at vi selvfølgelig er sat på jorden for at videreføre vores gener – eller ikke alle. Kun nogen er! For vi er også nogen, som skal stoppe det hele lidt engang imellem, så der ikke bliver født for mange små skrigende sataner og det bliver til befolkningseksplosion. Nu siger jeg ‘vi’, fordi jeg selv ikke skal have børn. Dels er grunden, at det er lidt mere kompliceret, når man er homoseksuel – og dels fordi børn bare ikke siger mig noget :)

Mit liv har budt mig en masse, men ærlig talt.. Jeg tror ikke, at jeg har prøvet at leve livet 100%! Selvfølgelig har jeg levet mit (unge) liv så fedt, som jeg overhovedet kunne og prøvet at sætte pris på hver dag. Men jeg tror bare ikke, man kan dette 100% før det hele har været taget fra en.
Med det mener jeg, at jeg først tror man lærer at sætte 100% pris på livet, når man har været så langt ude, har haft en meget alvorlig sygdom eller måske faktisk har været død og senere blevet genoplivet.

Jeg læste i dag et indlæg hos min medblogger ROCKPAPERDRESSES, som I kan læse her, der handler om skribenten bag bloggens lillesøster Mia, der fortæller om en meget tragisk, barsk og samtidig mega smuk oplevelse. Dét indlæg har fået mig til at tænke over en masse ting omkring livet.
Selvom det måske ser så legende let ud til tider, så ved man aldrig hvornår det hele bliver taget fra en. Hvad er meningen med livet? 

“Lev livet, som var det din sidste dag..”