Min trænings playliste! ✌️🏼💦

Hør mit indslag om bloddonation i radioen her

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 10.06.20

Hvis I lyttede med på Radio24syv i går ved 17-tiden, så har I formentlig allerede hørt mit indsalg om bloddonation. Hvis ikke, så kan I høre det her. Jeg begynder at snakke 08:57 minutter inde i klippet :)

Jeg blev i går kontaktet af Radio24syv, da det netop er blevet muligt for homoseksuelle mænd i USA at donere blod, hvis de kan bevise, at de ikke har været seksuelt aktive i et år. I Danmark er det fortsat ikke muligt for en mand, som har haft sex med en anden mand, at donere blod, da smitterisikoen for HIV/AIDS er 13 gange større (Kilde: Sundhedsstyrelsen) sammenlignet med andre “grupper”. I USA er det en alternativ løsning, de har fundet, hvis du spørger mig, for hvis man først er smittet med HIV/AIDS, så bliver man ikke clean igen, uanset om man ikke har været seksuelt aktiv i 1 måned, 1 år eller 20 år.

For 3 år siden, skrev jeg dette indlæg, hvor jeg satte fokus på homoseksuelles rettigheder i forbindelse med bloddonation; vi må ikke hjælpe!

Som jeg også fortæller i interviewet, så er dette helt klart – for mit vedkommende – et spørgsmål om patienternes sikkerhed, end det er et spørgsmål om mine og andre homoseksuelles “rettigheder” og ligestilling – og det kan jeg altså ikke understrege nok. Men når det så er sagt, så synes jeg, at det er et absurd vagt argument fra Sundhedsstyrelsen, at mænd, der har haft sex med mænd, ikke må donere blod, fordi smitterisikoen er større.

Lad mig understrege:
– Kvinder kan også få HIV/AIDS
– Ikke alle homoseksuelle mænd er fyldt til renden med sexsygdomme
– Bloddonorer bliver jævnligt testet for sygdomme – for netop at minimere risikoen

På baggrund af ovenstående er jeg meget uforstående overfor, hvorfor ‘vi’ bliver valgt fra til at kunne hjælpe. Når man som bloddonor bliver testet jævnligt, så vil man også derved kunne afgøre, om homoseksuelle mænd er smittet eller ‘clean’, som vi kalder det. I don’t get the point?

Personligt synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at det er sådan i Danmark, da jeg selv har en speciel blodtype, så jeg kan donere blod til alle. Når jeg så gerne vil, hvorfor så ikke udnytte det? Om ikke andet kan patienten vel selv få valget mellem at få blod fra en hetero eller homoseksuel, eller i værste fald valget mellem at modtage blod fra en (rask!) homoseksuel mand eller at dø.

For en god ordens skyld, vil jeg endnu engang gerne understrege, at dette handler om patienternes sikkerhed og ikke om min ret og ligestilling; men man bliver også nødt til at tænke langsigtet. Måske er der ikke behov for flere bloddonorer lige nu, men vi lever i en verden, hvor forholdet mellem unge og ældre bliver mere og mere skævt, og der kommer flere ældre, så der vil formentlig opstå større behov for bloddonorer i fremtiden.

3 kommentarer

  • Bjarne

    Tror du skal have læst op på biologi.
    Måske du har en speciel blodtype, men uanset hvad, så virker sin blodtype IKKE til alle.

    Få dog styr på fakta

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jo retarderede regler! Jeg var ærlig talt chokeret, da jeg læste det! Heteroseksuelle kan da også have analsex (bare for at være eksplicit her) og kvinder kan netop også være smittede? Naturligvis skal sikkerheden være høj og alt skal gennemtjekkes, men at udelukke en hel gruppe af befolkningen på så tyndt et grundlag, det strider imod nogle grundlæggende rettigheder, efter min mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Min trænings playliste! ✌️🏼💦