Helt ærligt, hvornår kan jeg få lov at gå i fred?

Man er ikke i tvivl om, at jeg er hudløs ærlig herinde – det håber jeg da i hvert fald ikke. Det er et af hovedtrækkene ved min blog, hvis jeg selv skal sige det. Det har givet mange ris til egen røv, at jeg har været så ærlig igennem tiden, men jeg gider simpelthen ikke tie – og heller ikke i dag.

Nu er det jo ikke første gang, at jeg – eller min familie – oplever at blive råbt af på gaden, fordi jeg har sådan en farlig seksualitet, som gør at jeg spreder en form for gift, når jeg går forbi folk og faktisk voldtager alt og alle, jeg ser. Den seneste tid har jeg dog set lidt igennem fingre med det, og selvom det har været meget rart, og jeg ikke har følt mig lige så hysterisk, fordi jeg ikke har delt det med jer, så har det stadig hobet sig op indeni mig og i dag eksploderede det så.

Jeg er på vej i Netto (med morgenhår – dét havde faktisk været en legal ting at råbe af mig over!), og lige som jeg skal til at gå ind i butikken hører jeg et eller andet, der minder om “Hallo, klamme homo!”. Jeg føler mig forudrettet. Godt nok er jeg ikke klam men pisse fab, men jeg kan jo ikke løbe fra min seksualitet. Jeg drejer hovedet og på den anden side af vejen står 2 voksne (!) fyre omkring 35 år, vil jeg tro. Lidt smarte i en fart men ellers bare kiksede og pisse irriterende. Jeg får så hatten passer rent verbalt og får handlet ind til mine flødekartofler og min skyr i morgen. Heldigvis er idioterne skredet, når jeg kommer ud igen, og jeg kan gå roligt hjem.

Egentlig er jeg blevet ret ligeglad og kold i røven, når disse ting sker. Der sidder stadig noget dybt i mig, der får det hele til at vende sig, når det sker, efter jeg fik et glas i fjæset og min trøje blev revet op på dansegulvet, men jeg tager det sgu egentlig bare i stiv arm. Jeg ser sådan lidt på, at hvis jeg i worst case scenario bliver skudt ned, kan jeg sgu nok ikke gøre så meget ved det. Det er lidt træls, man er begyndt at tænke sådan, men forstå mig ret. Jeg kan hverken gøre fra eller til, så derfor ignorerer jeg det også bare, når jeg står i situationen. Men jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor man ikke bare kan gå på gaden uden at skulle blive råbt af konstant – og hvorfor andre ikke gør noget? Sad på et tidspunkt i bussen og fik en verbal sviner, hvorefter folk bare sidder og glor, and I’m like “Så sig dog noget forhelvede”. Det er sgu sørgerligt! Lad os gøre verden til et bedre sted for alle. Der kommer sgu ikke noget godt ud af at kaste med sten hele tiden.