Thailand i 2 måneder

Gay life: En hetero vs. en homo i byen!

316873_10200591891181730_1622106236_n

Det er totalt tarveligt at indsætte et billede af min veninde, der har fået lidt for meget, når indlægget jo egentlig handler om mig og slet ikke hende. Men på den anden side er det nok meget klogt I ikke ser mig i en sådan tilstand. For det er ikke noget kønt syn, når klokken er tættere på middag end midnat.

Anyways så ved I jo, at selvironi er mit speciale ;) og derfor skal I da have en omgang mere (nu er det så ligesom penslet ud, at jeg er dybt sarkastisk – eller hvad? – så behøver I heller ikke spille op heterofyre). Bum.

Hvad drikker man?
En heterofyr får langet 10 kolde bajere hen ad disken og smækker en 200-mand på bordet. Skåler med vennerne med en ordentlig og hæs mandestemme. En homo bestiller 10 faverige cocktails (selvfølgelig mindst én cosmopolitan, mojito og long island ice tea). Til gengæld slipper han næsten 1000 kroner for den slags. Kvalitet koster jo ;) (Hvis man er blogger, får man selvfølgelig de 10 cocktails gratis – men det er vist en helt anden sag)

Hvordan er forholdet til pigerne?
En heterofyr prøver desperat i flere timer at få en eller anden pige til at danse med ham. Alligevel ender han ved et bord sammen med gutterne og 10 kolde bajere. En homo derimod er den første på dansegulvet, hvor den ikke får for lidt. Vi føler os (endnu engang) som Beyonce, men vi ryster vores booty og skråler med. Herefter kommer alle piger hen og danser med en. Selvfølgelig med en cocktail i den ene hånd.

.. men hvad med kys til pigerne?
Altså de her heterodrenge forsøger jo stadig, men de er så ucharmerende med deres øl-ånde, at det kun lykkes at få et kindkys af aftenens grimmeste pige. Bad luck. En homo kan (hvis han altså gider – for det er ikke altid, man vil den slags) snave med samtlige piger til festen. Jeg kan dog ikke anbefale det. Sidst jeg legede isterningleg med to veninder blev jeg kylet ud fra natklubben. Så deeet.

Homokortet
En heterofyr har bare ingen undskyldning for at gøre eller sige noget, der ikke falder i god jord. For eksempel er der ingen undskyldning, hvis han nupper en tår af en piges drink, prøver at springe over i køen eller sågar bruge pigetoilettet, fordi fyrene pisser om kamp. En homo kan til hver en tid trække homokortet, og det virker i de værst tænkelige situationer!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Thailand i 2 måneder