#sneglebar, gode drinks og lidt om snapchat

‘Fucking smuk’, Bakken og verdens hyggeligste dag

bakken3bakken4OLYMPUS DIGITAL CAMERAbakken5bakken1bakken10bakken6bakken2OLYMPUS DIGITAL CAMERABakken7


Annonce


Det kan tælles på én hånd hvor mange gange, jeg har været på Bakken (Dyrehavsbakken i Klampenborg), og hold nu op, hvor er det egentlig ærgerligt, for der er jo så vildt hyggeligt – og det er jo endda gratis at komme her i modsætning til de mange andre forlystelsesparker rundt omkring. I søndags var jeg inviteret på Bakken, da jeg skulle ind og høre Page Four, prøve forlystelser og bare have en dejlig dag! Så jeg tog J og vores fælles veninde Nanna under armen, og så hoppede vi i shorts og t-shirt og tog af sted mod Bakken. Vi ankom ved middagstid, og der var – virkelig overraskende – ikke særlig mange mennesker. Det passede os helt perfekt, for så var der ingen kø til de mange forlystelser ;) Det var faktisk først hen ad eftermiddagen, at der var mange mennesker, men der var heldigvis ikke rigtig noget kø til nogle forlystelser. Med hånden på hjertet, så stod vi ikke og ventede i mere end 5 minutter på ét eneste tidspunkt; det synes jeg er utroligt og virkelig sjældent set i en forlystelsespark!

Vi fik spist, prøvet Extreme en masse gange, tog flere ture i vandrustjebanen og så fik jeg genforenet min kærlighed med radiobiler, som jeg desuden overhovedet ikke kunne finde ud af at styre, haha! Vi blev alle tre oplært af en lille dreng i, hvordan vi skulle styre dem. Pinligt!

Da klokken slog 16 kom Page Four på scenen (I ved de der fire gutter, der blandt andet har hittet landet over med ‘Sommer’ og ‘Fucking smuk’), og det var altså ‘fucking smukt’! Der var så mange glade mennesker, fællessang, klap i luften og sådan en god stemning. De formåede altså at tiltrække en masse mennesker og få humøret i top – særligt teenagepiger. Og jeg skulle hilse og sige at sidstnævnte kan skrige, når de bliver bedt om det ;) Et par søndage henover sommeren kan man opleve aktuelle kunstnere på Bakken – og det er altså vel at mærke gratis at komme ind – og i søndags var det så Page Four. Nu på søndag er det Hasan Shah og den 12. juni er det Joey Moe. Ganske fine navne, hvis man spørger mig :)

Efter koncerten lokkede jeg J med i spøgelseshuset. SHIT, vi var begge ved at dø af skræk, haha. Det er så mærkeligt med de hersens spøgelseshuse, for man ved jo godt, hvad der sker, men alligevel så bliver man så sindssyg forskrækket og nærmest bange hver gang. Og jeg skal hilse at sige, at man altså bliver ekstra forskrækket, når der står en mand bag en i bullerragende mørke og kilder en på halsen. Jeg er ret glad for, at ingen så hvor tøsede vi begge var!

Klokken 19 var der sørget for lækker mad til os på I Læ Burger, som er en ny burgerrestaurant på Bakken. Her fik vi burger, fritter, dip og sodavand i lange baner, og det smagte altså riiiiimelig godt!! Tror nok også billederne herover taler for sig selv :)

På alle måder en helt fantastisk dag, hvor jeg i den grad hyggede mig, og med solen højt på himlen, kunne det jo ikke gå galt! Helt klart et besøg værd! Hvis du vil følge lidt med i, hvad Bakken har af hyggelige tiltag, så kan du følge med på Facebook og Instagram.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

#sneglebar, gode drinks og lidt om snapchat