LÆDERKÆRLIGHED

FORANDRING FRYDER

 photo TIRS30Skaeligrmbillede2013-07-30kl000653.jpg

 photo ss.jpg

I mængden af utallige blogs, de samme emner, næsten identiske blogs, kedelige og intetsigende personligheder, der vikler sig sammen til et stort virvar for ikke at tale om de samme annoncer alle vegne, er det ufattelig svært at skille sig ud som blogger! Jeg vil dog sige, at min personlighed ikke er kedelig og intetsigende, ej heller føler jeg, at jeg er en copycat. Men de mange blogs – som stadig stiger – og de samme annoncer alle vegne, har været en pain in the ass for mig, fordi jeg simpelthen ikke har vidst, hvordan fanden jeg skulle skille mig ud fra de mange tusinde i forhold til mit design. For min personlighed kan sagtens skinne igennem; med mine holdninger, som åbenbart er en lidt for stor mundfuld for nogle mennesker for tiden, er det ikke svært at være one of a kind! Mit design har haltet på det sidste, synes jeg. Jeg har ikke følt, at jeg det har givet den der ekstra lille detalje, som jeg mener, det skal give, når man checker ind på en blog. Derfor har jeg i den seneste tid samlet en helt masse inspiration fra utallige af blogs verden over. Snuppet inspiration hist og her og sammensat det til mit eget personlige værk. De sidste 4-5 timer – hvilket ovenstående billede måske også bevidner lidt om; jeg har nemlig blitzet mig selv utallige gange i øjnene, at jeg nu ligner en junkie, derfor det lidt atypiske men ret søde billede af mig – har jeg så brugt på at få ført dette ud i virkeligheden og få lavet om på det pinefulde design, jeg har haft det sidste stykke tid. Jeg havde virkelig brug for forandring, og det har jeg i den grad fået! Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle ende op med et sidepanel. Det har altid været gyseligt i mine øjne. Men trenden ændrer sig, og det samme gør jeg. Nu er jeg faktisk ret vild med det. Og mit eget sidepanel er for lækkert. Jeg håber, I kan se, at jeg har taget mig tid til at få ændret ved designet herinde, og at det gør indtryk på jer, når I klikker herind. Der er stadig nogle småting, der skal ændres. Blandt andet, at indlæggene ikke kommer til at ligge flere kilometer fra hinanden grundet sidepanelet. Men det kan jeg ikke gøre selv, så der må jeg lige få fedtet mig ind hos de højere magter i Bloggers Delight ;)

Faktisk vil jeg sige så meget, at min blog er blevet ført til et nyt level. Jeg føler, at jeg kan vise den stolt frem nu – endnu mere, end jeg kunne før. Velkommen til det nye danielishoj.dk :)

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

LÆDERKÆRLIGHED