Født i forkert krop – du behøver ikke forstå det!

I går så jeg første del af dokumentaren “Født i forkert krop” på TV2. Det var rørende, hjerteskærende, bekræftende, forvirrende og ikke mindst spændende. En god rutsjebanetur i de 6 menneskers liv, som vi følger i denne dokumentar.

At være transkønnet i Danmark er stadig et tabu, om vi vil det eller ej, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Vi skal snakke om det. Snakke så meget om det, så vi finder det lige så naturligt som alt andet i verden. Der er hverken noget farligt eller forkert i det – på nogen måde. Og det er altså vigtigt at huske på! Jeg tror også lidt, at det tabu der er omkring transkønnede og homoseksuelle, men i særdeleshed transkønnede er fordi, folk ikke forstår det. De forstår ikke, hvad det helt går ud på, hvad de transkønnede føler, tænker, går igennem og deres syn på det. Det er også helt okay. Jeg forstår det heller ikke.

Jeg kan sagtens forstille mig, hvordan det er at sidde i situationen, hvor man ikke føler sig tilpas med, den man udgiver sig for at være; det var lidt den samme proces, jeg var igennem, da jeg ikke var sprunget ud som homoseksuel endnu. Det forstår mine venner og veninder ikke, hvorfor er sådan en ‘big deal’. De ved nemlig ikke, hvilke tanker, jeg gik med og hvordan jeg havde det. Lige som jeg heller ikke helt kender til, hvordan det er at være transkønnet. Og det er der intet forkert i, hvis du spørger mig. Det er helt i orden ikke at kunne forstå andres seksualitet; men man skal respektere det og være et sobert og anstændigt individ.

Det er okay, du ikke forstår, at jeg er homoseksuel og tankerne, jeg har haft inden, under og efter springet. Men du skal respektere det. Det er okay, du ikke forstår, at andre er transkønnede, og føler de er født i den forkerte krop. Men du skal respektere det. Jeg har altid haft den opfattelse, at vi ikke kan forstå alt i verden. Det er ikke muligt for os. Men vi skylder i det mindste hinanden at være søde og respektere hinandens valg og beslutninger – og ikke mindst tanker, følelser og holdninger. Så vil verden være et meget bedre sted at leve.

Jeg glæder mig til anden del af dokumentaren. Højdepunktet i første del var klart, da den ene af de medvirkende, som er født i en kvindekrop men ønsker at være en mand, hvis bedstefar siger:

“Kom til bedstefar. Kom her min dreng!”

Det var rørende, og jeg indrømmer, at jeg fældede en tåre.