Hun gør det igen! Ny single med MEDINA

Farvel og tak

9266510610_e23a34b20a_oFoto: Fonsmark for Vig Festival

Sidst jeg sagde disse ord var, da jeg forlod gymnasiet. Farvel og tak! Nu siger jeg disse ord igen. Jeg har haft sidste dag på jobbet i dag, og nu om lidt rejser jeg langt væk. Ej, okay. Næsten da. Jeg har haft sidste arbejdsdag inden min lille miniferie som hermed er startet og lige om lidt tager jeg på miniferie hos min kære mor i Nykøbing Sjælland, da jeg resten af ugen skal til Vig Festival. Jeg tror faktisk snart, jeg er ved at have 10 års jubilæum. Det er da ret cool!

De næste par dage er jeg altså at finde i mængden af sjove mennesker, med en mokai i hånden, et par gakkede solbriller og formentlig en eller anden skrupskør hawaii-kæde af en art om halsen. Når jeg ikke skal rende rundt og spille fandango, skal jeg arbejde på festivalen. De sidste par år, har jeg stået i armbåndspåsætningen – super hyggeligt! Og i år skal jeg dels sørge for, at de mere end 15.000 gæster får armbånd men også rende rundt backstage. Jeg er nemlig blevet hyret af Vig Festival til at tage en masse billeder af de kendte og dels booste Vig Festivals sociale medier men også underholde jer. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Btw.. hvem sagde selfies med Christopher? Uha da da.

Jeg håber også, at jeg ser en masse af jer igen i år. Jeg har mødt rigtig mange af jer de forgangende år – og det er altid så hyggeligt, når I kommer hen og siger hej, så gør endelig det :) Der vil selvfølgelig stadig være aktivitet her på bloggen, da jeg planlægger en masse indlæg. Så bare rolig, I skal nok få jeres fix ;)

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hun gør det igen! Ny single med MEDINA