Bloggers Delight gone wild!

Eurovision: En revolutionerende dag på mange måder!

conchita_wurst_orf_02_orf_by_thomas_ramstorfer Photo credits: ORF/Thomas Ramstorfer
 

Vi er blevet mættet til bristepunktet af Eurovision i går aftes, men I slipper altså ikke for at høre om mine tanker omkring dette års vinder Conchita Wurst!

Let’s get straight to it. For at fjerne tvivlen hos mange; Conchita Wurst hedder rigtig Thomas. Det er altså en mand, der gemmer sig bag det lange hår og timeglasfiguren. Han er draq, hvilket vil sige, han er mand til hverdag – men klæder sig ud som kvinde til diverse lejligheder.

Hun var den mest omtalte deltager længe, og jeg havde fra start af spået ‘Rise like a phoenix’ en topplacering, hvis ikke en vinderplacering trods lidt hårde begynderodds. Med hensyn til Danmark, så har jeg aldrig rigtig troet på Basim, sorry. Total landsforræder ;) Conchitas sejr i går aftes er så vigtig på mange måder, og det er revolutionerende. Det er intet mindre end smukt, vidunderligt og kommer på et vigtigt tidspunkt.

Godt nok er Eurovision en sangkonkurrence, hvor man hygger sig og alle skal have det sjovt, men dette er også et politisk statement. Apropos det her med at have det sjovt, så synes jeg det er uhørt, at de to russiske piger bliver buhet af på den måde. Jeg er fuldstændig enig i, at Rusland ikke er i godt lys for tiden og Putin burde pules for sindssygt, men de to piger kan ikke gøre for, at landets leder er et røvhul.
Jeg synes både Østrig fortjente sejren på baggrund af sang og stemme, men så sandelig også for det politiske. Conchitas sejr kommer i en fandens vigtig tid, hvor Putin har så travlt med at indføre anti-homolove, forvringe verdens syn på alt andet end det heteroseksuelle og ‘normale’. Det er så vigtigt, at ca. 25% af Europa har set Conshitas sejr; det er med til at øge accepten omkring alt det, som er ‘anderledes’ i verden. Det er med til at øge ligestillingen i verden, som er en ting, jeg brænder med liv og sjæl for. Det er så sindssyg vigtigt!

Jeg føler sådan lidt, jeg taler i ring, haha ;) Men I ved, hvor meget dette betyder for mig. Dette er noget af det, jeg brænder allermest for i verden. Og vigtigst af alt, så fik jeg tårer i øjnene af at se, hvor rørt, stolt og ydmyg Conchita følte sig. Hold nu op en fest! Jeg blev rørt til tårer. Virkelig rørt.

Jeg vil afslutte med Conchitas egne ord. De siger mere end man læser:
“This night is dedicated to everyone who believes in a future of peace and freedom. You know who you are. We are unity and we are unstoppable!”

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bloggers Delight gone wild!