#TURNMEON - Nej, jeg gider ikke!

En snak om de der bryn

bryn_1 bryn_beforeafter

Brynsnakken er jo ikke ny herinde, omend det er lidt tid siden, vi har haft den. Jeg har altid været – og er – en fortaler for, at man ordner sine bryn; de kan nemlig gøre så ufattelig meget ved et ansigt. Både negativt og positivt ;) Så pluk dem nu rigtigt. Jeg har ikke plukket mine i en uges tid, så jeg kan vise hvor meget forskel de kan gøre. Og her er resultatet. Det ser bare mere soigneret, ordentligt og ikke mindst lækre ud, ikke? Jeg ved godt, at jeg fra naturens side er udstyret med nogle gode fyldige bryn, men jeg gør også mit til at tilrette dem, og det burde alle mennesker egentligt! Der er ingen undskyldninger ;)

Hvordan man plukker dem er meget forskelligt, og jeg vil også sige, at bryn skal være lidt forskellige for at passe til din ansigtsform. Jeg har altid gået efter denne guide, og den passer også til de fleste. Jeg har selv brugt den de gange, jeg har plukket mine veninders bryn, så den synes jeg godt man kan stole på og bruge som udgangspunkt :)


GUIDE TIL AT PLUKKE BRYN RIGTIGT:

1. Her skal dit bryn starte: Tag en blyant og lad den hvile op ad dit næsebor, således den danner en ret linje igennem dit ansigt. Dit bryn skal starte her.

2. Her skal dit bryn “knække”: Det famøse knæk på brynet kan også gøre meget. For at finde ud af, hvor knækket skal være, tager du blyanten, lader den hvile op ad næsen og lader den flugte med centrum af dit øje. Hvor kraftigt dit knæk skal være, er en smagssag.

3. Her skal dit bryn slutte: Tag igen blyanten og hvil den op ad næsen. Lad den flugte med midten af din mund, samt afslutningen på dit øje.

Nedenstående billede illustrerer alle tre step ret godt. Derudover så husk blot at hav ordentligt lys, når du plukker dine bryn og hav altid en god pincet! Jeg bruger kun pincetter, som er meget flade i “tænderne”, så man kan komme ‘indunder’ de små hår, og så bruger jeg altid en skrå pincet.

ft-image-how-to-do-your-own-eyebrows

Source: Make Up Tutorials

My Nelly

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

#TURNMEON - Nej, jeg gider ikke!