3 lækre frakker med rabat til under 600 kroner!

En nytårsaften fyldt med kærlighed

image1-5

Rigtig godt nytår allesammen! Jeg håber I havde en fantastisk aften med de mennesker I holder af, fik noget god mad, og er klar til et nyt år som forhåbentlig byder på en masse fantastiske ting!

Jeg holdt i år mit nytår på Vesterbro med J hos hans veninde, hvor et par andre også kom. Det var jeg lidt spændt på, da jeg ikke kendte halvdelen af selskabet, men også at holde nytår med min kæreste, er selvfølgelig altid lidt spændende. Tilmed har J og jeg aldrig været sådan helt fulde sammen, så endnu mere at glæde sig til der ;) Haha. Det gik rigtig fint, og vi havde en fantastisk aften, som var fyldt med glæde og kærlighed; lige som det skulle være.

Vi var allerede hjemme ved halv fire tiden, men når jeg tænker tilbage, var det nok egentlig meget fornuftigt, for taget min hovedpine dagen efter i betragning, så var det et rigtig klogt træk ikke at blive der længere.

I dag ligger jeg i sengen snothamrende forkølet og har det faktisk lidt af helvedes til; satser og håber dog stærkt på, at en stor kop ingefærte, et varmt bad og en omgang damp kan løsne lidt op, så jeg kan komme på dupperne igen til mandag. Hvis I har nogle gode råd til at få forkølelse, feber og ondt i halsen væk, så modtages de med kyshånd!

Endnu engang tak for 2015; jeg glæder mig til at dele mere med jer i 2016!

1 kommentar

  • Emily

    God bedring og godt nytår til dig, Daniel! Glæder mig til at følge med i et endnu et år :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

3 lækre frakker med rabat til under 600 kroner!