Vil du have rabat til Maria Nila, Beautyblender, Mason Pearson og en masse andre brands?

En ny lifesaver til samlingen

P1011630


Pressegave


Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg får fingrene i et nyt beautyprodukt, som jeg kan få lov at teste af. Det er så rart, når man får udvidet sin horisont og prøvet nye ting af – og indimellem finder lifesavers, som man ikke forstår, at man har levet uden. Blandt disse lifesavers på beautyhylden, kan for mit vedkommende nævnes Carmex Lip Balm, Maria Nila Heal, Pudderdåsernes Ansigtsolie samt T-Zone Peeling.. og apropos Pudderdåserne, som jeg jo efterhånden kender ret godt qua mit arbejde, men også fordi jeg mødes med dem privat, så har de haft pønset på en lille familieforøgelse den seneste tid, så nu består deres Musthaves ikke af 6 produkter men syv. Det er nemlig den fine lille fætter I ser på billedet herover der er det 7. medlem i vidunder-banden. Det er en alt-i-en-salve, og når der siges alt-i-en, så menes der også alt-i-en.

Salven er særdeles god til læber, negle og tør hud, men kan også bruges til for eksempel rifter eller mindre forbrændinger. Alene i denne uge har jeg faktisk brændt mig på en bradepande og revet mig på en metal-dimmer på cyklen – og i begge tilfælde har jeg brugt denne nye salve til at hele hurtigere – and it works! Derudover har jeg brugt den i mundvierne. Jeg har desværre længe døjet med, at jeg godt kan blive lidt tør i mundvierne (virkelig mærkeligt sted?!), og uanset hvor meget creme jeg har brugt, så synes jeg aldrig rigtig, der har været sket noget. Jeg tænkte så, at der ikke kunne ske noget ved at prøve at komme salven på. Og jeg skal da også lige love for, at det ikke gik den forkerte vej. Efter 3 dage var mine “tørre mundvier”, som jeg så lækkert kalder dem, forsvundet, og jeg havde ikke de her små irriterende røde plamager. Så tak for det, Pudderdåser :)

Derudover så er jeg bare mega fan af Helene og Katja, og de kan om nogen deres kram. De er sindssygt dygtige, og to skønne mennesker, som jeg til hver en tid vil støtte i deres projekter. Hvis du vil prøve den nye salve (og det vil du!), kan den købes hos Matas for 95 kroner her.

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vil du have rabat til Maria Nila, Beautyblender, Mason Pearson og en masse andre brands?