Glimmer, glimmer, glimmer!

Emily: “Man dødsdømmer sig selv.”

1272519_1422595817961921_1776331857_o-2

Denne uge er i kræftens tegn. Det er i denne uge vi minder alle dem, der har tabt kampen og samler penge ind til forskning, så vi kan redde endnu flere på længere sigt. Sidste år sendte jeg 500 kroner af sted, og i år er der sendt 200 kroner. Tænk hvis hele befolkningen gjorde det?

Husker I da jeg for nogle måneder siden delte min veninde Emilies historie med jer? Det tror jeg de fleste gør, da den gav et kæmpe indtryk på rigtig mange af jer derude. Emilies mor tabte desværre kampen få dage efter, jeg udgav indlægget. I aften klokken 20:00 på TV2 medvirker Emilie sammen med hendes kræftramte bedste veninde Emily (det er hende på billedet) i “For ung til kræft.” Jeg synes I alle skal slå hen og se programmet, da det klart vil have en indflydelse på jer. Emily fortæller selv, at “Jeg synes, det er dumt, når man får konstateret kræft, at man sætter sig i et hjørne med en dyne over hovedet og sidder og dødsdømmer det hele og græder og er ked af det“.

Jeg har aldrig haft kræft særlig tæt på livet, da ingen i min familie har haft det og ej heller nogle af mine tætteste venner. Men sidste år kom det tæt på – lidt for tæt! Efter min studietur til Mallorca, havde to af mine skønhedspletter på armen forandret sig meget, og jeg var urolig. Jeg tog til lægen, og han fjernede dem omgående, da han var sikker på, at der var øget celleaktivitet i dem. Husk nu at tjekke jer selv folkens – det kan redde jeres liv!

Jeg håber blot I vil tage et kig med på TV2 i aften, og så håber jeg, at man vil sende en skilling af sted til Knæk Cancer, hvad enten det er 50 kroner eller 200.000 kroner. Måske er det lige dine sidste 50 kroner, der skal til for, at der er penge nok til at knække koden. Og til alle jer som har en virksomhed, eller kender nogen der er CVR-registreret: Bed dem om at donere. Når man er CVR-registreret, kan man nemlig trække HELE LORTET FRA I SKAT op til 14.500 om året. Så der er ingen undskyldninger!

Lad os stå sammen i en god sags tjeneste.

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Glimmer, glimmer, glimmer!