Sådan finder homoer sammen, step by step!

Dovne gymnasiehunde, stop jer selv!

 photo ol2P1010043.jpg

Jeg er klar over, at jeg får tæsk for dette indlæg. Det er helt OK, vi kan ikke alle være enige. Men lad os blive enige om én ting: Vi holder det i en god tone og er konstruktive, ik’? :)

Min Facebook er proppet i dag! Ikke om regeringen, politik, hundeloven eller mærkelige videoer men om SU. I dag er der blevet skåret i SU’en for hjemmeboende, og det har skabt en del palaver på mit feed i hvert fald – nok fordi, jeg har en masse venner, som netop er på hjemmeboende SU. Og til alle jer: Vil I ikke godt lade være med at brokke jer? I har ikke noget at brokke jer over.

SU er en støtte. Det er og skal ikke være beregnet til at være en fuld indkomst for nogen som helst. Jer, som bor hjemme og modtager SU skal da bare være glade for, at I overhovedet får penge af staten. Tænk hvad alle de penge kunne bruges til.
Selvfølgelig er det ærgerligt at miste penge – det synes jeg da også. Man vil da altid gerne have så mange penge som muligt. Men prøv lige at overvej engang, at der sidder folk rundt om i hele verden som BETALER for at tage en uddannelse. Du får penge for det!
Og nej, jeg vil ikke have en ‘De har det værre andre steder’-diskussion i gang; jeg vil bare gerne sætte det lidt i perspektiv for jer.

Men hvad er mit alternativ så, og kan jeg ikke bare være pisse ligeglad? Arbejd’, arbejd’, forhelvede! Jeg synes faktisk det er direkte pinligt og virkelig dovent, når folk sætter sig i et hjørne med deres lektier og udbryder: Jeg gider fucking ikke arbejde! Eller endnu værre er det, når folk udbryder: Haha! Jeg lever da på staten. Seriøst, så stopper vi!

Jeg kan i og for sig godt være ligeglad, for det er jo ikke mine penge det går udover, men det er måske mine bedsteforældres mad, antal af bade og besøg, som det går udover, når de en dag skal på plejehjem, fordi der sidder en flok nasserøve og er utaknemmelige. Det synes jeg ikke er fair.

Jeg har aldrig selv fået SU. Aldrig nogensinde. Jeg arbejdede for meget i gymnasiet til at være berettiget til at modtage denne støtte, og havde heller ikke brug for den. Der er rigtig mange som ikke synes, de kan overskue at have et arbejde ved siden af studiet, og det er også fair nok, men så skal man ikke brokke sig. Alle har tid til et arbejde. Det hele handler om selvdisciplin. Der var ikke én i min gymnasieklasse, som ikke havde et arbejde eller havde tid til et. Måske ikke fuldtid som jeg selv arbejdede, men så bare et par timer om ugen.

Og ja, der er folk, der skal betale for at bo hjemme, men så må du forhelvede tjene dine egne penge i stedet for at skulle leve på andres penge. Jeg går ind for, at man skal hjælpe hinanden, hvor man kan – ingen tvivl om det. Jeg betaler også glædeligt min SKAT, så naboen kan give sine børn brød på bordet og hunden kan få mad i sin skål, men jeg giver virkelig ikke fem flade ører for utaknemmelig unge mennesker, som krydrer på deres flade røv.

Som jeg har snakket med en af mine kolleger om, så er der også mennesker i dette land, som har problemer af den ene eller anden art, så de ikke kan have et arbejde ved siden af studiet. Det er jeg klar over. Og det respekterer jeg selvfølgelig. Men er man helt derude, forstå mig ret, så er der også mulighed for at få en anden form støtte.

Folk skal lade være med at tude over småting. Jeg er træt af det. Kom ind i kampen :)

23 kommentarer

  • Rina

    Dersuden, så de folk som går på en videregående uddannelse som ikke kan have et arbejde (fx ved handicap eller psykisk sygdom) kan søge noget ekstra, så der er ingen der bliver glemt i systemet :yum:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rina

    Helt enig med dig! Der er mange hjemmeboende som ikke skal betale deres forældre husleje, som bruger deres SU som “café” penge. De penge kunne være brugt til andet godt, fx ældrepleje. Så jeg synes det er et fedt indlæg du har lavet! :smile:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ano

    Gider du fucking holde din kæft rige svin !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg citerer lige mig selv: “Jeg er klar over, at jeg får tæsk for dette indlæg. Det er helt OK, vi kan ikke alle være enige. Men lad os blive enige om én ting: Vi holder det i en god tone og er konstruktive, ik’? :)”

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Rige svin? Hvor blev den pæne tone lige af Ano?
      Jeg er selv blevet opdraget med, at man skal tjene sine egne penge, hvor man kan, og jeg er enig med Daniel i, at rigtig mange af de hjemmeboende unge, der er berettiget til SU, rent faktisk ikke har behov for disse penge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rina

      Ano, du er fuld af lort…….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Godt skrevet!!! Kunne ikke være mere enig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Helt enig! Jeg har altid haft minimum ét job siden jeg nåede en alder, hvor jeg kunne arbejde. Det kan simpelthen ikke passe at man ikke kan finde tid til at arbejde bare 8 timer ugentligt ved siden af sit studie (medmindre man syg på den ene eller anden måde). Jeg er lige blevet bachelor og jeg har altså arbejdet mellem 20-30 timer de fleste uger i de tre år, inklusiv frivilligt arbejde. Ja, det er også meget og det har også været fucking hårdt. Den sidste måned inden jeg blev bachelor, var det eneste jeg lavede at tage på arbejde og skrive projekt. Der var ikke plads eller overskud til at være social. Men det var det hele værd, for jeg kom ud med et 12 tal og arbejdet har givet mig råd til en lang og velfortjent rejse. Hvis man kan det på en universitetsuddannelse, burde man altså også kunne arbejde lidt mens man går i gymnasiet. Og hvis man finder sig et arbejde inden man fylder 18 og gør et godt stykke arbejde, vil man med stor sandsynlighed kunne beholde det. Man skal ikke undervurdere værdien af erhvervserfaring, for gode karakterer betyder ingenting hvis ikke man kan omsætte sin teoretiske viden til praksis. Derudover synes jeg da at det er en smule bekymrende hvis man ikke kan nå at læse 20 sider, fordi man har været på arbejde i 6 timer. Når man kommer på universitetet (hvis altså det er det man skal), så er det altså en helt anden mængde læsning man skal igennem – med arbejde ved siden af. Jeg tænker bare lidt, at man da får et problem hvis ikke man kan det i gymnasiet, for det bliver ikke mindre hardcore derefter. Og skal man så først ud og have et job når man er blevet færdig som kandidat eller hvad? Jeg synes vi skal være så taknemmelige for alt hvad vi får i SU og uddannelse, for vi er virkeligt priviligerede. Det må vi altså ikke glemme, uanset hvor træls vi synes det er, at vi selv skab arbejde lidt for at få penge på kontoen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øj, hvor er jeg enig med dig.
    Jeg fik den laveste sats, som den eneste, da jeg gik på gymnasiet. Det betød jo bare at jeg måtte arbejde noget mere. Der var flere i min klasse som brokkede sig over deres høje sats og at de simpelthen ikke havde tid til at arbejde. Det er noget fis.
    Ja, bevares, det tager en del af ens fritid, men så må man sku lige prioritere lidt. Den lur man gerne ville have efter skole må droppes – for sådan er det jo for pokker i det ‘virkelige liv’. Jeg står op ml kl 4-5 og kommer tit hjem kl 19 om aftenen, men jeg elsker mit arbejde. Og jeg klarer mig pisse hamrende godt selvom jeg arbejdede 25-30 timer om ugen dengang. Tag noget ansvar, det hele handler om prioteter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariasofie

    Godt skrevet! Og modigt at ytre så “upopulær” en holdning :D jeg giver dig fuldstændig ret, selvom det desværre ikke er lige sådan til at få et job, desværre.
    Men så må man skære ned for caféture og byture og alt det andet hejs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Daniel! Er stor “fan” af din blog, dog er jeg lidt uenig. Det er ikke ALLE der kan arbejde samtidig med, at de studerer. Jeg har selv kæmpet med skitzotypi og anoreksi siden jeg var 14, jeg har et gennemsnit på 10 efter første år på gymnasiet og jeg står til, at få ca 800 kr i SU efter sommer. Jeg går på psykiatrien 3-4 gange om ugen, udover det går jeg også til ugelig lægetjek. Så jeg er blevet stærkt frarådt at arbejde samtidig med jeg studerer, der er simpelhen ikke overskud eller tid til det. Dog skal jeg selv betale medicin, transport osv. Og det bliver svært for 800 kr.
    Hilsen Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille! Det er også sundt at være uenige og debattere. Det holder jeg meget af :)
      Jeg er stadig af den overbevisning, at hvis man ikke har det godt og har nogle særting, man går til for at kunne fuldføre dagen, så er der også anden hjælp at hente. Det er ikke SU’en, som skal rette på dette.

      Om ikke andet, så vil jeg gerne skrive igen, at der er folk i USA, som også kæmper med diverse ting – men de betaler stadig for en uddannelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Jeg er faktisk enig med dig. Jeg har selv en universitets uddannelse, og har arbejdet hele vejen igennem. Men jeg er også ressource stærk og rask. Har man skitzotopy, skitzofreni, maniodepressiv osv så er der altså nogle udfordringer som er usammenlignelige hvis man selv ikke har en diagnose.
      Og systemet er nu engang sådan at hvis man er gjort uddannelses parat så skal man have su. Derfor har su’en en betydning hvis man har høje medicin udgifter (selv med kroniker tilskud), for man må kun modtage en ydelse (su) af gangen fra staten. Og her opstår problematikken for de psykisk syge som ikke kan passe et arbejde ved siden af studiet.
      Du nævner selv USA. Og situationen er jo sådan i USA at der er en stor fattigdom. Kontrasten mellem rig og fattig er større end den vi ser i Danmark. Og alt afhængig hvad du lægger i udtrykket “udfordringer” så har jeg ikke selv set tal der viser at USA er et fremgangs land i forhold til at få psykisk syge igennem uddannelses systemet.

      Men forstår din pointe i forhold til “de dovne” hjemme boende. Men samfundsbilledet er jo desværre mere nuanceret end blot det. Og hvis man ikke kender systemet i sin juridiske form (ved ikke om du kender det så skriver hvis) så kan jeg godt forstå at man kan have en overbevisning at der er hjælp at hente andet sted fra. Men økonomisk set så kan man kun få su når man får su (alternativ til su er fx revalidering. Men det kræver man allerede har en uddannelse. Denne ydelse er nemlig højere)Færdig bum. Der udover kan man få gratis hjælp i psykiatrien, men den medicin de udsteder skal man selv betale. Og det kan blive ret dyrt. Så ved ikke hvilken anden hjælp du tænker på?
      Det jeg egentlig vil sige, er, at jeg godt forstår din læsers bekymring i forhold til fremtiden. For det kan resulterer i at hun ikke har råd til medicin. Og så er spørgsmålet om det er uddannelse eller medicin hun fravælger. En ting er sikkert og det er at hun skal tage et valg. Og med en smule kendskab til de udfordringer hun har, så forstår jeg godt hvorfor hun ikke kan arbejde. Det kan i værste fald koste hende rigtig dyrt i forhold til at opnå recovery.

      Men de unge som kun er forkælet og ikke gider arbejde… Afsted med dem. De skal bare i gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana johansen

    Hej Daniel.
    Virkelig et velformuleret og vigtigt indlæg.
    Jeg er på mange måder enig med dig.
    Dog, ud fra min egen situation, kan jeg sige at for nogle er SU for hjemmeboende vigtig, og man ksn ikke have et job ved siden af.
    Jeg selv lider af angst, spiseforstyrrelse og fysiske sygdomme.
    Jeg kan ikke have et arbejde ved siden af mit studie. Faktisk læser jeg på nettet, da jeg ikke kan være fysisk tilstede i en skole, og jeg kan kun akkurat lave nok til, at få min SU.
    Da min mor er alene, så er vi afhængige af min SU.
    Det jeg mener er, at der vil være tilfælde, hvor en studerende altså ikke kan arbejde udover studiet.
    Når der er sagt, så er jeg så absolut enig i, at vi ikke har nogle grund til at brokke os – vi får trods alt stadig en støtte! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nana,

      Tak! Og tak for din respons. Jeg er klar over, at ikke alle har det lige nemt, som jeg også nævner i indlægget. Men som jeg også nævner, så må der være andre former for støtter, man kan få, hvis man ikke er i stand til at fuldføre en uddannelse på normal vis – forstå mig ret :)
      Det kan ikke blive SU’ens ansvar at rette op på evt. personlige udfordringer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Velargumenteret holdning!
    Endvidere, er jeg ikke enig. En studerende som arbejder i fritiden, klarer sig bare dårligt i skolen i mange af tilfældene. Det er noget jeg har observeret på mit gymnasie. Du skulle vide, hvor mange gange, jeg har hørt, at nogle studerende siger, at de bare ikke havde tid til at læse de der 20 sider, fordi de skulle arbejde fra 16:00 til 22:00. Fordi sådan ligger arbejdstiderne ofte for de studerende. De der 5-6 timer, som bliver nærmest revet ud af deres kalender. 5-6 timer, som de kunne have brugt på flere fornuftigere ting, som at lave sine lektier.
    Jeg kender også folk, som går enormt meget op i deres krop. Folk som træner flere gange om ugen. Jeg går i klasse med en pige, som svømmer 9 gange i ugen. Hun bor ved sin mor, sammen med tre andre mindre søskende. Skal hun virkelig give alt sin træning op, fordi hun skal have et arbejde, for at kunne købe tøj, sko, betale tandlæge, you name it? Moren har nok ikke råd til, at betale det, eftersom hun stå alene med fire børn?
    Generelt, synes jeg bare ikke man kan komme uden om, at SU’en for hjemmeboende er nødvendig i så mange tilfælde. Ja, så er der nogle tosser, der bruger alle deres penge på café-besøg, men det må de vel selv bestemme. Hvordan de vil rationalisere deres penge, kommer ikke os andre ved.
    Personligt, er jeg virkelig også afhængig af SU’en. Jeg vil gerne ind på en videregående uddannelse, som kræver et virkelig højt gennemsnit. Jeg bliver nød til at lægger alt min energi i lektier, afleveringer og forberedelser til timerne. Uden SU, ville jeg være tvunget til at tage et job, og med et job vil jeg ikke kunne fokusere nok på min uddannelse, til at jeg kunne komme ind på det studie, som jeg ønsker :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak – og lige over. Dejligt med en sober tone i kommentarfeltet :)
      Jeg er ikke enig med dig i, at der kan sættes lighedstegn mellem mere arbejde og dårligere præstation.

      Som sagt arbejdede jeg næsten fuldtid i gymnasiet og kom ud med et snit på lidt over 10 – til trods for, at jeg ikke havde lavet halvdelen af mine ting. Jeg er klar over, nogen vil mene dette er fordi man er født med en guldske i røven. Det vil jeg nu ikke sige, jeg er. Jeg har let ved tingene, ja. Men det hele har sgu også handlet om selvdisciplin fra min side af. Hvis man svømmer 9 gange om ugen, så kunne man nok godt skære en enkelt eller to svømmeturer fra, hvis man har brug for penge. Prioritering.

      Og ingen skal komme og fortælle mig, at folk sidder sumpet i lektier fra 15.30 til 22.00 hver dag. Det er der simpelthen ingen, der gør.

      Folk skal bare lære at have noget selvdisciplin og få styr på deres ting. Jeg er overbevist om, at alle mere eller mindre kan klare et par timer om ugen. Jeg siger ikke det skal være 20 timer om ugen, men bare 10 timer kan altså også give lidt ekstra penge :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Hvor er det godt skrevet, Daniel!
    Og hvis SU’en for hjemmeboende er på 1-2000kr kræver det ikke voldsomt mange timers arbejde ved siden af gymnasiet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Amen, hvor er jeg enig, kunne ikke have skrevet det bedre selv :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Jeg er sådan set enig med dig, for der er sgu mange af mine venner der bruger de penge de får i SU på druk og mad, men jeg tror da også der er nogen der reelt har brug for dem, selvom de bor hjemme.
    Men noget jeg tænker på, er at det kan være svært for unge over 18 at få et deltidsjob. Alle supermarkeder vil jo kun have folk under 18, og tror generelt det er svært, men ved det jo ikke med sikkerhed :-)

    Selvfølgelig kan man arbejde i weekenderne, men måske har man tunge afleveringer, da jeg gik i gymnasiet ved jeg da, at jeg på ingen måde orkede andet end at tage hjem og sove når man først får fri 15.30 :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er rigtigt, at de fleste søger ungarbejdere – det er jo billig arbejdskraft. Men hvis det er årsagen til, at man ikke har et job, så kan man stadig ikke tillade sig at brokke sig over SU’en. Det er jo ikke ‘deres’ skyld, at virksomhederne prioriterer som de gør. Jeg tror dog også de fleste kan få sig et job, hvis de virkelig vil det :) Man kan ikke tillade sig at være kræsen, hvis man bare skal tjene penge.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sådan finder homoer sammen, step by step!