Ses vi?

“Do you believe in God?” “No”

Konfirmation. Hvor mange ved egentlig hvad konfirmation er? Hvad man siger ja til? Og hvor mange bliver egentlig konfirmeret bare for at få en fest?
Jeg er ikke selv konfirmeret, og dengang jeg tog beslutningen om ikke at ville blive konfirmeret, var der kæmpe drama fra nogle personer i min familie. “Det var jo en tradition at blive konfirmeret!” Ja, rend mig. Jeg er da fløjtende ligeglad med om det er en tradition eller ej at blive konfirmeret. Hvis jeg havde valgt at blive konfirmeret, havde jeg hverken gjort det på grund af festen eller fordi det var en tradition, men fordi at jeg troede på Gud. Netop derfor valgte jeg ikke at blive konfirmeret – jeg tror ikke på Gud!
Dog fik jeg en fest alligevel. Og nej, jeg fik ikke en fest bare fordi det også var en tradition og bla bla bla. Men fordi at min mor synes at det var en stor beslutning at tage, og det skulle fejres!
Men lad mig spørge jer, der lige er blevet konfirmeret: Hvorfor sige ja til at blive konfirmeret bare for at få en fest. Hvorfor vil du fejre noget, som du egentlig ikke står inde for?
Jeg forstår det ikke helt. Hjælp mig!

12 kommentarer

  • Liv Dombernowsky

    Jeg blev konfirmeret for 2 år siden i 7. klasse. På det tidspunkt syntes jeg, at det var det rigtige, og så tænkte jeg ikke så meget mere over det. Men nu, hvor jeg er blevet ældre, er jeg sikker på, at jeg ville have haft større overvejelser inden at jeg bare sagde “Ja”. Derfor synes jeg faktisk, at det er for tideligt at blive konfirmeret i 7. klasse, selvom man føler sig gammel nok til at træffe en så stor beslutning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Jeg blev konfirmeret i Fredags. Hvorfor? Fordi jeg fucking ville ha’ gaver! Jeg ville blive så knust når jeg kom i skole igen og hørte om hvad alle de andre havde fået. Jeg er ikke forkælet, overhovedet. Så jeg havde virkelig brug for de penge! Jeg skal ikke bruge dem på alt muligt skidt som make-up tøj osv! Så ja, jeg sagde ja selvom jeg ikke tror på noget af det. Men jeg gjorde det også fordi jeg ikke måtte blive nonfirmeret af min mor, som faktisk nærmest tvang mig. Så, derfor. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Daniel.
    Jeg blev selv konfirmeret i år! havde den skønneste dag.
    Jeg tror IKKE på gud, men tror tilgengæld på jesus, har fortalte vores præst det, og han sagde at det var helt okay, og at han faktisk havde det lidt på samme måde.
    Jeg syntes, at det der med fest og gaver efterhånden går over gevind, jeg synes selv jeg fik ALT for meget, virker mærkeligt, men det synes jeg, seriøst!
    + der er rigtig mange der gør det for gavernes skyld, og det er så latterligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Nu er det jo ikke alle, som bare bliver konfirmeret for festens og gavernes skyld. Fx. mig, jeg blev konfirmeret af den grund at jeg tror på gud. Meget simpelt og ligetil. Så ikke alle tænker kun på festen og gaverne, men faktisk også på hvad det er de bekræfter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Daniel Ishøj

      Det er jeg godt klar over :-) Jeg synes også kun at man skal lade sig konfirmere, hvis man, som dig, faktisk tror på Gud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg fortryder SÅ meget at jeg blev konfirmeret. Jeg gjorde det til dels for gaverne, dog ikke for festen, da den skulle deles med min stedbror. Men ligeså meget fordi jeg ville føle det som et lille tab, at se mine klassekammerater blive konfirmeret, og selv stå “ude i kulden”. Min mor øh resten af familien ønskede at jeg blev konfirmeret, og jeg troede i en lille grad også på, at der var “noget” deroppe <3.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone L.

    For at være på den sikre side. Hvad nu hvis der var en Gud? (; I dag, 3 år efter, kan jeg da godt fortryde, at jeg ikke holdte en nonfirmation i stedet for. Men det var bare ikke en mulighed på det tidspunkt.
    Og lad dem da gå i kirke i deres fine tøj, og sige “ja” til noget de ikke tror på, og så er det dét. Danmark er ikke et specielt religiøst land, og ingen bliver konfirmeret mere, fordi de tror på Gud. Så vi må vel bare indfinde os med, at konfirmationen bare er en fastlåst tradition.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Daniel Ishøj

      Om der er en Gud, får vi nok aldrig nogensinde bekræftet eller afkræftet. Det vil, i mine øjne, altid være et spørgsmål som er op til det enkelte individ. :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg blev konfirmeret for 4 år siden og det fortryder jeg den dag i dag. Jeg har aldrig troet på gud og gør det heller ikke i dag.

    Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg blev konfirmeret. Jeg kunne godt have undværet “opmærksomheden” og alt det der den dag, men ja sådan var det ikke. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg tror heller ikke selv på gud, men jeg valgte at blive konfirmeret.
    Ikke pga. Gaver, fest eller fint tøj, men på grund af familie, mine forældre er skilt og har været det så længe jeg husker.
    Jeg har aldrig oplevet at hele min familie har været samlet, det var den eneste ting jeg ønskede mig.
    Så valget om at samle hele min familie og dem jeg holder af eller at gå med et brændende ønske om at samle min familie.
    Der blev valget at opfylde mit eget ønske og derved bekræfte noget som jeg ikke tror på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev konfirmeret sidste søndag, og jeg sagde ja, fordi jeg tror på gud. Eller i hvert fald det meste af det. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ses vi?