Woman Crush Wednesday

Det nye jeg…

dididi

… er i al fald, sådan jeg føler mig, selvom folk dybe set nok ikke ser særlig meget anderledes på mig nu kontra for et halv eller et helt år siden. Jeg er jo i bund og grund stadig den samme Daniel, men samtidig føler jeg også bare, at jeg har rykket mig mile på flere områder. Og det føles rart. Rigtig rart!

Tit tror jeg, at jeg har haft en tendens til at overanalysere folk og oplevelser, og faktisk gjort mig selv mere pessimistisk end hvad godt var. For eksempel når jeg har mødt nye mennesker, som jeg har fortalt nærmere om min seksualitet eller har spurgt ind til den, så havde jeg tendens til før, at blive mega opmærksom og helt mistænksom på et meget kort øjeblik. Når folk kiggede underligt på mig på gaden, så blev jeg også meget hurtig opmærksom og mistænksom. Altsammen noget jeg følte var ganske naturligt, men når jeg ser tilbage i backspejlet, så var jeg sgu nok lidt af en pessimistisk og måske nok også lidt en drama queen ;)

Der er kommet ro på nu. Flere aspekter af mit livs puslespil har fundet hinanden, og rammen er snart samlet, så mit liv kan samle sig i midten af rammen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er en smule pessimistisk og en drama queen af og til; puslespillet er jo slet ikke færdiggjort, og brikkerne skal nok blive rykket rundt, ligesom mit humør og identitet også vil skeje lidt ud fra tid til en anden.

Det jeg mener er bare, at jeg er nok nået til et eller andet sted i mit liv, hvor gammelt og kliché-fyldt det så end lyder (og specielt fra en sølle 20 årig knejt), hvor jeg kan mærke mig selv lidt mere og finder meget mere ro i mig selv og mine omgivelser. Og det er derfor, der heller ikke så tit er udskejelser, brokkeri og sindssyge livsberetninger herinde, for der er ikke behov for nogle af delene (i samme omfang). Jeg har det dejligt, og jeg har det rigtig rart med den ro, jeg har fundet, og jeg håber virkelig, at det også smitter af på min omverden, for jeg er sikker på, det kun er en positiv ting for mig selv. Så velkommen til den nye mig… som stadig er mig, haha ;)

link

link nelly

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Woman Crush Wednesday