Lidt om at være fucking smuk

Caitlyn, det her er så vigtigt! Tak, fordi du står frem.

-jenner-bruce-jenner-july-2015-vf

Jeg er netop kommet hjem fra job, har fået bikset mig noget wok-lignende sammen til aftensmad og sidder og tjekker gårsdagens overskrifter. Jeg er faktisk ret nyhedsanlagt og da jeg var mindre var 22-nyhederne næsten mit højdepunkt ;) Det havde I nok ikke gættet. Det er selvfølgelig ikke gået min næse forbi, at Bruce Jenner kommer frem med billeder af hende selv efter hun er blevet transformeret til en kvinde og nu hedder Caitlyn Jenner. Det var de store overskrifter i går, det er det i dag, og det er formentlig noget hele verden vil snakke om længe. Derfor tvivlede jeg også lidt på, om jeg skulle sætte lidt ord på det hele, men selvfølgelig skal jeg da det. Emnet seksualitet var jo faktisk hele grunden til, at denne blog blev oprettet.

Det er vigtigt. Pisse-fucking-hamrende vigtigt, at en kendt person som Caitlyn Jenner springer ud, tager skridtet og viser verden frem, hvem hun i virkeligheden er. Vi er nået langt i verden, specielt i Danmark, men vi er der stadig ikke endnu. Caitlyn Jenner har taget et stort skridt hen mod større accept i hele verden, for alt der ikke mindre om Adam og Eva. Tak for det, Caitlyn!

Jeg kan sagtens forstå, dem der føler sig lidt skræmt ved det hele; at en mand bliver til en kvinde, at nogen ikke forstår det og finder det lidt frastødende. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg synes sgu heller ikke lesbiske er det mest naturlige inde i mit lille indspiste hoved, men jeg accepterer det, jeg respekterer det, og jeg giver dem skulderklappet for at stå frem. Det burde alle gøre. Vi kan ikke alle synes, at alting er lige fedt og pisse sexet, men så længe man giver plads til forskellighed, så er det også helt i orden! Jeg forstår tilmed også, at nogen går og tænker over, hvad pokker Kim og co. nu skal kalde hende for? Om det fortsat er stedfar, eller om hun nu er stedmor? Men så længe kærligheden og accepten er der, så går det nok også helt af sig selv.

Det er så sindssygt vigtigt, at det her masseproduceres på mediernes forsider. Der er stadig brug for større forståelse rundt om i verden. Jeg siger ikke, at du eller andre skal tvinges til, at synes noget er pisse fedt og noget du skal se føle dig tilpas med. Jeg siger blot, at du skal respektere og acceptere, at andre ikke er som dig selv. Vi kan ikke alle være ens. Og gudskelov for det.

Tak, Caitlyn Jenner!

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lidt om at være fucking smuk