3 boligblogs, du skal følge:

BLOGGEN FYLDER TRE ÅR. JEG GRINER MIN RØV I LASER!

FAGANDFABTHROWBACK

Okay, WOW! Først wow fordi bloggen fylder 3 år i dag. Det er nu ret vildt. Utroligt, hvad jeg føler jeg har opnået med den og hvilke sindssyge muligheder, den har givet mig, for ikke at snakke om, at min blog udelukkende er skyld i, at jeg er der, hvor jeg er nu og laver de ting, jeg gør. En spontan aftenbeslutning har mildest talt ændret mit liv. Ret vildt.

Nå – anyway. Jeg er sygt uinspireret for tiden, som I måske kan fornemme, så jeg sad her til eftermiddag med Chris på kontoret, fortalte bloggen havde fødselsdag, og jeg ikke anede, hvad jeg skulle skrive. Gider nemlig ikke lave sådan et “Tillykke til mig, hvor er det fantastisk.” Not. Det får I sgu ikke særlig meget ud af. Så hun kom på den fantastiske ide, at jeg kunne lave et throwback indlæg, haha. Hvilken fantastisk ide, for hold nu kegle, hvor har jeg lavet noget, der mildest talt kan minde om en omgang diarré.

Tjek bare billederne herover. Jeg fik vist lige en ekstra tur under “gør-tænderne-hvide”-filteret. Nøj, det er jo faktisk pinligt. Jeg har lavet dramatiske indlæg som dette med et enkelt billede. Helt ærligt, hvad fanden har jeg tænkt på? Hvem tror jeg lige, at jeg var? Jeg har formået at ligne en gris, der er sluppet fri fra slagteriet. Og så er der disse billeder, hvor jeg ligner en lille baby, der tigger om en is. Mine flødeboller, som ligner noget en 3-årige har kastet sammen. For slet ikke at snakke om min Chubby Bunny Challenge, som I kan se her. Amen, det er jo hæsligt. Men også ret sjovt.

Tak fordi I følger med og har kunne holde mig ud. Det er alligevel ret utroligt i sig selv! ;)

5 kommentarer

  • Gunnbrit

    Hahahaha hvor er du sød!

    Man skulle jo starte et eller andet sted! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Daniel. Først et forsinket tillykke med 3 års dagen for bloggen :)
    Jeg er nystartet blogger, og jeg har lige et lille spørgsmål som jeg håber du vil svare mig på. Jeg har nemlig lagt mærke til at du er god, og hurtigt, til at svare dine læsere.
    Jeg vil meget gerne lave et indlæg med inspiration til boligindretning, men er lidt i tvivl om hvordan reglerne egentlig er, for brugen af virksomhedernes billeder af produkter, i bloggerland :)
    Du kan evt. svare mig på den mail jeg har angivet her.
    Med venlig hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha ha, hold kæft du er sød og ung! Jeg nyder at læse med Daniel! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

3 boligblogs, du skal følge: