Kunsten at koge et æg & opskrift på lækker spicy tunmousse med avokado

Lidt billeder fra kamerarullen

Jeg synes altså tiden går frygtelig stærkt! Det føles som om, at vi næsten lige har rendt i bare tæer og drukket vin til langt ud på natten, mens aftensolen stadig lyste op. Nu lægger mørket sig inden man kommer hjem fra arbejde, dagene føles lidt kortere og inden vi ser os om, så er det juleaften. Herligt, men skræmmende som dagene flyver forbi. Den seneste uge er også fløjet i ét væk for mit vedkommende. Jeg tænkte, at dele lidt ufiltreret billeder med jer fra min hverdag i ugen, der snart er gået.

Mandag og tirsdag har jeg ingen billeder taget på min telefon (det ligner mig ikke!) udover den fine æggemad, jeg delte med jer på Instagram og så et hav af outfitbilleder af min kollega Christina (#HejPA). De to dage stod egentlig også bare på arbejde for mig; specielt i forbindelse med Black Friday som jo lige har været og Cyber Monday i morgen, hvor jeg som den affiliate ansvarlige hos Bloggers Delight har sørget for at finde alle de mange rabatkoder og tilbud sammen og kommunikere dem ud til bloggerne, så de kunne nå at forberede sig. Så hvis I synes, I er blevet spammet af rabatkoden, så ved I hvem der skal have skylden, haha ;)

img_1706-jpg

Onsdag aften var kontoret, samarbejdspartnere, bloggere, venner og bekendte samlet på Boulebar i Nørregade, da Bloggers Delight har åbnet (endnu) et sejt netværk: the bloke. The bloke er et herreunivers, og allerede dér kan I jo høre, hvorfor jeg ikke er en del af det, kun for mænd. Det var en virkelig hyggelig aften, hvor jeg desuden vandt i petanque (vigtigt!).

img_1829

Torsdag var vi alle lidt bombede på kontoret. The bloke receptionen var ikke noget vildt, men bare en hyggelig aften, men når har været på fra klokken 8 til 20, så er man bare træt på en anden måde. Det var derfor med julelys i øjnene, at Jacob og jeg skulle på favorit-pizzastedet Rossopomodoro og spise os mætte i deres nye menukort sammen med et par andre søde bloggere.

img_1844

Min morgen fredag startede ud med åbningen af ZARA HOME på Købmagergade. Det er den første ZARA HOME butik i Danmark, og den er pretttyyyyy! 600 kvadratmeter ren kærlighed. Jeg si’r det bare. Det blev til en sludder for en sladder, et par billeder og en croissant eller to. Jeg fortæller meget mere om ZARA HOME og åbningen heraf henne på boligbloggen. Herefter tog jeg op på kontoret, hvor vi alle var begravet i arbejde og ihærdigt forsøgte at varme op til vores ene (ud af tre – katjiiiing) julefrokost senere på aftenen. Jeg tog hurtigt forbi Benjamin og blev klippet, skyndte mig hjem og ledte forgæves efter min pincet til brynene, tog et bad, hoppede i noget kluns og så videre til julefrokost. Det var en julefrokost på Parnas med stegt flæsk ad libitum, fadøl (ja, jeg blev sgu tvunget til at kunne lide det), dans hele natten og – selvfølgelig – snurretur i hovedet, da man ramte sengen.

fullsizerender-jpg img_1875-jpg

Lørdag stod jeg ret sent op. Føj, jeg havde mange tømmermænd. Faktisk nok flere end jeg længe kan huske. Det var helt vildt så ondt i hovedet, maven, benene, ryggen – overalt – jeg havde! Det hjalp dog lidt på det, at min ultra-gay jakke fra ASOS kom (udsolgt nu desværre), og Jacob og jeg hentede burger og fritter fra Grillen Burgerbar. Senere på aften fik vi peppet vores Kubus stage op, så den er klar til jul. DIY-guide coming up!

img_1884-1

Og i dag har jeg så bare spist klementiner og arbejdet. Gaaaaab. J er på arbejde, så jeg har skrevet lidt på &ARTICLE, ryddet op, pakket julegaver ind og hjemmetrænet. Jeg er inde i periode, hvor jeg ikke rigtig gider flytte min røv ned i træningscentret, så jeg har heldigvis lidt udstyr herhjemme, så jeg stadig kan få trænet bare en lille smule :)

Nå, en masse ligegyldig sniksnak om min uge. Men det er lige det eneste, jeg har på hjerte – den øverste etage kører ikke så hurtigt i disse dage, haha! Håber I alle nyder weekenden og er klar til sidste afsnit af Bedrag i aften :)

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kunsten at koge et æg & opskrift på lækker spicy tunmousse med avokado