Skinny bitches, Moët og Geronimo

7 spørgsmål til: Jacob

7jacob

Sidste gang – og i første omgang – af de her ‘7 spørgsmål til’ spurgte jeg min bedste veninde, Sally om nedenstående 7 spørgsmål. Dem kan I læse svaret på her. Denne gang er det så blevet tid til en helt speciel person, nemlig min kæreste, Jacob. Her er hvad han siger om mig:


1. Hvor kender du Daniel fra og hvor lang tid har I kendt hinanden?
Jeg kender Daniel fra noget så dumt, som et datingsite for homoer kaldet Boyfriend. Ifølge ham selv, har han stalket mig i evigheder, og tænkt diverse ting om mig, grundet en tidligere trang til billeder af mig selv hvor et glas vin/drink var et must (billedet herover forklarer det nok meget godt)! Dengang (jeg har absolut ingen idé om, hvor lang tid siden det er), boede jeg i Jylland, så det har nok ikke givet så meget mening at begynde og skrive med hinanden med henblik på at date mere.
For næsten 3 år siden flyttede jeg så til København, og det satte skub i tingene, og vi begyndte at skrive med hinanden on and off igennem længere tid, og begyndte med at se hinanden for et år siden. Jeg havde faktisk set Daniel før det, i en lidt for stor brandert på Gothersgade, men det kan han heldigvis ikke selv huske.

2. Hvad ved du om Daniel, som andre måske ikke ved?
Selvom Daniel selv, og mange andre siger, at han er meget åben omkring sit liv og måde at være på, så tror jeg ikke, at der er mange (hvis overhovedet nogen), der kender til denne side af ham. Han har en KÆMPE trang til at skulle nusses på ryggen, HVER EVIG ENESTE AFTEN! Ja, det er da dejligt at blive nusset lidt en gang i mellem. MEN! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan være så afhængig af det?! Det er som regel altid, når vi er smuttet i seng, og jeg er på nippet til at sige godnat og falde i søvn, at han begynder på sin uskyldige tikken og beder om at blive nusset. Jeg har også efterhånden lært, at han ikke stopper med at tikke før han får sin vilje, og jeg skal gerne blive ved med at nusse ham i 10-15 minutter, før det er acceptabelt at stoppe. Ellers kan jeg godt se frem til endnu mere tikken, bederi og klynken fra hans side. Så det er bare med at bide i det sure æble noglegange, og nusse på, hvis man gerne vil have en ordentlig nattesøvn ;)

3. Hvad er det skøreste, I har lavet sammen?
Den er svær, for vi er jo egentlig to utroligt fornuftige fyrer (det meste af tiden, hvertfald). Der er dog en episode for nylig, som jeg synes kandiderer sig rimelig godt til en 1. plads. Daniel og jeg havde inviteret en veninde forbi til noget mad og hyggedruk en fredag aften, da det efterhånden var lang tid siden, vi havde set hinanden. Mens vi sidder og spiser, tænker vi så alle tre, at det der Pokemon GO sikkert er 100 gange sjovere, hvis man gør det til en drukleg. Ca. 6 timer efter står vi 3 trætte mennesker ved Islands Brygge kl 03:00 om natten, og har rendt hele Amager rundt for at fange Pokemon’er, mens vi hældte den ene cider efter den anden ned. Vi har både siddet i en bus og jublet over at Pikachu dukkede op på skærmen, og været til teknofest ved en legeplads med en masse andre Pokemon-nørder.
Set i bakspejlet, var det nok en af de mærkeligste ture vi har været på, især taget i betragtning af hvor ondt man havde i ens ben dagen efter. Det stoppede os dog ikke i at lave pokemon jagt med min veninde både lørdag og søndag i dén weekend. Man kan jo ligeså godt rejse sig ved det træ, man er faldet ved.

4. Hvad er Daniels dårligste egenskab?
EASY!! Daniel er af en eller anden mærkelig årsag altid lysvågen, når vi skal i seng. Som jeg har fortalt tidligere, så skal han jo altid nusses 10-15 minutter, men det er som om, at det ikke gør ham træt (desværre!). Så det er ikke unormalt, at vi skal ligge og snakke om alle mulige ting kl. LORT om natten, eller noglegange ligge og diskutere ting, der går hinanden på. Måske er han også bare snedig, og ved at jeg ikke er så god til diskussioner når jeg er træt, og at det er derfor vi tager dem på de tidspunkter. Jeg glæder mig dog bare stadig til den dag, hvor han faktisk er ligeså træt som jeg noglegange er når vi skal i seng, så vi bare kan falde i søvn fredfyldt :-)

5. Hvad er det bedste ved Daniel?
Nu bliver det nok lidt kæresteklamt. For Daniel har faktisk rigtig mange gode sider, så det kan være lidt svært at vælge. Men en ting jeg dog sætter rigtig stor pris på, er hans evne til at få en til at glemme alle de stressende ting, man har på arbejde og bare slappe af, når vi er sammen. Det er ikke altid, at jeg selv har været lige god til at skelne mellem fritid og arbejde, og jeg havde nok også lidt svært ved det de første par måneder, vi var sammen. Men når man kommer træt hjem fra jobbet, og vi har smidt os på sofaen slapper man virkelig bare af. Vi behøver ikke ligge og snakke om alt mulig, men nyder faktisk bare hinandens selskab, mens man slapper fuldstændig af.

6. Hvornår har du været mest irriteret på Daniel?
Inden vi blev kærester, skrev vi meget sammen. Og når jeg siger meget, mener jeg RIGTIG MEGET! Det var selfølgelig også dejligt, men nogle gange havde hr. Daniel bare lidt svært ved at forstå, jeg ikke kunne skrive tilbage lige med det samme, eller at mine beskeder var lidt kortfattet fordi, jeg havde travlt på jobbet. Så troede han straks at jeg ikke interesserede mig for ham, og begyndte med at tænke det ene og det andet.
Det udviklede sig derfor nogle gange til at jeg blev så pisseirriteret på ham. For jeg havde jo aldrig nogensinde givet udtryk for at jeg ikke kunne lide ham. På et tidspunkt var jeg endda tæt på at bryde kontakten med ham, da jeg ikke helt kunne overskue at tage diskussionen om kortfattede beskeder og lang svartid hver uge. Set i bakspejlet er jeg dog glad for, at vi begge to har holdt hinandens særheder ud, og står hvor vi gør i dag.

7. Beskriv Daniel med ét ord. Kun ét!
Nussefreak!

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Skinny bitches, Moët og Geronimo