Kun i dag: 20% på alt fra Nike! Se mine køb...

5 nemme og effektive råd til pæn hud

Skærmbillede 2016-07-13 kl. 16.04.29

Jagten på den flotte, sunde, fugtige hud har stået på fra barns ben af for mit vedkommende. Jeg har altid været en af dem, der var tør rundt om næsen, havde tør hud i panden og sprukne læber henover vinteren. Men det er fuldstændig slut nu :) Jeg har før prøvet at følge ‘de kloges’ råd og købe produkter, hvor milliliter-prisen er dyrere end safran. Og det har ikke hjulpet mig synderligt – det har nærmere blot ruineret mig. Jeg har derfor eksperimenteret med en masse forskellige produkter henover en længere perioder, og har nu fundet min perfekte opskrift, så min hud har det godt. Jeg er hverken uddannet eller har en faglig baggrundsviden inden for dette. Dette er blot mine egne erfaringer, så derfor virker de måske ikke for jer – men jeg vil dog alligevel dele mine råd med jer, da nogle af dem er generelle og kan bruges af alle :)

1. råd: Drik vand!
Vi hører det i alle henseender; drik vand for at tabe dig, drik vand for at få stærkere hår, drik vand for at undgå sygdom og drik vand for en pænere hud. Vand hydrerer kroppen og giver fugt til din hud. Det er alfa omega, at du drikker rigeligt med vand for at holde huden – og resten af kroppen i balance. Der er vist mange svar på, hvor meget vand, man skal drikke i løbet af en dag, alt efter hvem man spørger ;) Jeg har gået efter rådet “en tredjedel af din kropsvægt i dl.”. Det vil sige, at vejer du 60 kilo, så er det 20 dl. vand (svarende til to liter), vejer du 75 kilo, er det 25 dl. vand (svarende til 2,5 liter) og vejer du 90 kilo, er det 30 dl. vand (svarende til 3 liter) om dagen. Er du i fitness eller dyrker anden motion, skal du drikke mere. Jeg plejer at drikke 0,75 liter pr. time, jeg træner.

2. råd: Tør dig ikke – dup dig!
Når du har været i bad, skal du ikke tørre dig med håndklædet på en sådan måde, at du køre håndklædet henad huden – dup i stedet. Om det er fordi, man “skraber” noget af huden af eller hvad det er, må jeg være jer svar skyldige på. Måske en af jer kender svaret? Men det gør i alt fald, at din hud har det MEGET bedre efter et varmt bad.

3. råd: Bad ikke for varmt!
Jeg er helt enig; et varmt bad er det lækreste i hele verden. Men du smadrer din hud – fuldstændig! Bad MAX ved 38 grader. Og helst gerne under.

4. råd: FUGT efter bad!
Badet er dejligt, men det suger paradoksalt nok alt fugten ud af dig. Jeg har været rigtig glad for Biotherm lotion og/eller bodylotion med grøn te fra The Body Shop. Begge til billige priser – og så virker de :)

5. råd: Fugt morgen, middag og aften!
Hvis du som jeg har tendens til tør hud, så er det vigtigt, at din hud hele tiden bliver fugtet, og har noget fugt at arbejde med, så den ikke tørre ind og de skønne hudflager begynder at titte frem. Min rutine består i body lotion på kroppen efter bad samt denne fra The Body Shop i ansigtet. Når jeg har fået tøj på og er klar til at gå ud af døren, giver jeg et lag af denne i ansigtet. Den er ret drøj, så brug kun en lillebitte smule. Er du pige, og skal lægge makeup, skal du blot lægge den inden krigsmalingen :) I løbet af dagen har jeg sjældent brug for ekstra fugt, men hvis jeg har, så bruger jeg faktisk bare en body butter, jeg har stående på kontoret. Om aftenen bruger jeg T-Zone Peeling og Ansigtsolie fra Pudderdåsernes Musthaves, så min hud har lidt at arbejde med i løbet af natten.

I løbet af dagen fugter jeg ALTID mine læber med Carmex.

Jeg håber I kan bruge mine råd :)

Ingen kommentarer endnu...

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kun i dag: 20% på alt fra Nike! Se mine køb...