3,5 år efter overfald: Sådan påvirker det mig

For ikke så længe siden skrev en af mine trofaste læsere, hvis navn jeg har set gå igen og igen i kommentarfeltet lige siden jeg oprettede bloggen tilbage i 2012, og spurgte hvordan jeg egentlig havde det efter jeg dengang – i marts 2013 – fik trynet en knytnæve i fjæset og fik en flænge i ryggen, mens jeg stod og havde en fest på dansegulvet. På et meget kort øjeblik udviklede dén aften sig fra at være en af de bedste til en af de værste. Læs om det, da det lige var sket, her.

Jeg husker tydeligt, hvordan mit hår blev megt vådt på så kort tid, at det umuligt kunne være mig selv, der havde det varmt. Og hvordan jeg med ét, får kastet et glas lige i centrum af ansigtet, da jeg vender mig for at, med et blink i øjet, skal til at fortælle til vedkommende, der hældte en drink ned af mig, at personen godt måtte styre sig lidt. Gid det var så vel. Drinken i nakken på mig, var tilsyneladende blot for at få mig til at vende mig om, så jeg kunne få placeret glasset solidt mellem næsen for dernæst at have en flænge i ryggen, lidt blod på hænderne og en masse tumult omkring mig.

De fysiske skader var dog minimale. Det var overfladiske skrammer, og det var under overfladen at de værste spor satte sig. Tiden efter var jeg megt ramt psykisk af det. Jeg tude ikke tage i byen, jeg var ikke meget for at gå ude om aftenen og uanset tidspunktet på dagen, kiggede jeg mig konstant over skulderen, for hvad nu hvis.

Den dag i dag føler jeg mig ikke mærket af det i hverdagen. Det er jo hverken fordi jeg er blevet forsøgt dræbt eller lignende, men jeg synes stadig det skal tages alvorligt, og jeg kan også mærke på mig selv, at jeg har brug for at tale højt om det nogengange, for af og til så kommer episoden fra 2013 snigende og overfalder mig bagfra, når jeg mindst venter det. Episoden dengang har betydet, at jeg stadig ikke bryder mig så meget om at gå i byen. Når folk spørger hvorfor, plejer jeg egentlig bare at fortælle, det er fordi jeg hellere kan lide privatfester hjemme hos folk. Men sandheden er, at jeg ufattelig gerne ville være typen, der gik mere i byen og kom mere ud blandt en masse mennesker, jeg ikke kender og have en fest. Det kan jeg bare ikke. Jeg kan ikke have en fest, når jeg er i selskab med utallige mennesker, jeg ikke aner en fløjtende fis om, for jeg aner ikke, hvad de gør det næste øjeblik, og om jeg pludselig står for skud igen helt umotiveret – måske bare med værre følger end første gang. Og det er sindssygt ubehageligt!

Af og til har jeg fortalt til folk, at episoden stadig ligger ret dybt i mig, og det ikke er noget jeg bare lige glemmer, hvortil folk fortæller, at jeg bare skal springe ud i det, og jeg kan jo altid tage i byen med en masse venner, så jeg er i selskab med folk jeg stoler på, og som jeg ved ikke kunne finde på at gøre mig fortræd. Og den tanke kan jeg rigtig godt lide, men den løber mig stadig koldt ned ad ryggen. Det gør den fordi, vedkommende der synes, jeg skulle have et glas lige i sylten, sparkes og slås på, var en jeg havde tæt. Jeg troede faktisk, vi var venner. Jo jo, vi havde da været lidt oppe at toppes før på skrift, som man jo af og til er med sine venner og veninder, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle udvikle sig til, hvad det gjorde.

Jeg er dog blevet bedre og mere komfortabel med at komme i byen, men det er ikke uden lidt hjertebanken eller paranoia, at jeg står i baren og bestiller drinks eller leger Beyoncé på dansegulvet, for frygten for om der er nogen, der pludselig udser mig som deres tilfældige offer ligger og lurer lige under overfladen. Og det vil den nok gøre lang tid endnu. Så til dig, der måske ikke har din bedste dag næste gang, du er i byen, og der måske er en i lokalet, du ikke altid er perleveninder med, som er et let offer. Tænk dig om. Uanset om du kender vedkommende eller ej, så kan det aldrig retfærdiggøres at gøre én fortræd på den måde. Er der noget, der trykker dig, så snak med nogen om det – uden alkohol. Lad det ikke gå udover uskyldige, for selvom det blot er en hurtig afreaktion fra din side af, og du måske ikke mener noget ondt, så kan det gøre mere skade end du lige regner med.