Jeg tror, det var helt tilbage i 2012, at jeg lavede den første julekalender herinde til jer, hv
Se næste indlæg >
Når én dør lukkes, åbnes en ny. På gensyn!
Hvis denne tekst skulle læses højt til en forsamling hvor alle jer var samlet, havde jeg med garanti rystet i stemmen og knebet en tåre. Og det er da også med lidt hjertebanken og vemodigt, at jeg skriver dette indlæg, som desuden er blevet omskrevet en milliard gange. Det er jo ligesom at give afkald på et familiemedlem eller en nær ven.
Men når jeg tænker på beslutningen – beslutningen om at FAG AND FAB snart er fortid, så føles det rigtigt helt nede i maven, uanset hvor vemodigt det end er.
Siden februar 2012 har jeg på mere eller mindre daglig basis leveret indhold til alle jer, vi har haft korrespondancer i kommentarfeltet, jeg har mødt jer diverse steder, drukket ciders med jer på festival og sågar drukket cocktails med nogle af jer i København. Vi har diskuteret i kommentarfeltet og jeg har til tider skabt mig lidt til jeres store undren ;) Og jeg har elsket hvert eneste lille aspekt af hele dette blogprojekt, men jeg kan mærke min værnepligt er aftjent nu.
Det primære fokus med min blog, da jeg åbnede den op for snart fem år siden, var at komme ud med min egen historie, at hjælpe og inspirere andre. Der vil naturligvis fra nu af og til al evighed være folk, som har brug for hjælp til at tage springet i forhold til deres seksualitet, men jeg føler, at jeg har gjort mit nu, og det er en gode idé at stoppe mens legen er god.
Derfor er og bliver dette mit sidste indlæg på FAG AND FAB – desværre. For det er sgu da brandærgerligt, at jeg ikke kan få den gnist til at forblive, men jeg må også følge mit hjerte og min mavefornemmelse, som siger mig, at det er tid til at fokusere på mine andre projekter.
Min nye boligblog &ARTICLE kører videre i bedste stil – og med endnu mere og bedre indhold nu, hvor jeg har tid til det. Derudover skal jeg bruge min tid på Future Planner, som vokser sig større og større for hver dag, der går. Og hvis I ikke kan undvære mig helt (for jeg er fab forfanden da!), så er jeg naturligvis stadig på Instagram.
Tak. Virkelig. Af fucking hele hjertet tak for jeres mange kommentarer herinde (som i skrivende stund har rundet 11.000 (!) ), for jeres opbakning hele vejen igennem, og for at læse med i mit middelmådige liv. Det betyder meget mere end I aner, og jeg vil sateme savne jer!
Måske vender jeg tilbage før nogen aner det. Indtil vi ses igen et andet sted i cyberspace eller i den der virkelige verden (og inden jeg bliver alt for sentimental, haha): HA’ DET MEGA OPTUR! Og tak. Igen. TAK!
Hey Daniel. Vi startede i samme 1g klasse for et godt stykke tid siden, og du kan sikkert ikke huske mig – jeg læser aldrig blogs, og det er også første gang jeg skriver en kommentar til en :) – men din blog, den har jeg fuldt lidt med i fra du delte dit første i indlæg og det har været en fornøjelse :) Jeg synes det var virkelig modigt de du skrev om allerførste gang, og også hvordan du siden hen har delt ud af dit liv. – ja det var bare lige det jeg ville sige. Respekt herfra.